Ambitionerne er ikke til at tage fejl af.
Lige nu læser andre
NORMAL, JYSK og Netto er kun et par af de danske kæder, der har stor succes på både nationalt og internationalt plan.
Selvom Danmark ikke fylder meget på verdenskortet, formår vi alligevel at gøre en forskel over hele verden, og det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig.
Mens ovennævnte kæder fortsætter med at glæde kunder over hele kloden, er turen nu kommet til en ny kæde.
Åbner 130 nye butikker
Flying Tiger Copenhagen melder nu – via en pressemeddelelse – ud, at de åbner 130 butikker i løbet af de kommende år.
Dog er det ikke danskerne, der kan se frem til at få kæden tættere på lokalområderne.
Læs også
Det er nemlig i Sydøstasien, at der bliver udvidet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Inden udgangen af 2025 vil der i alt være to butikker i Singapore, syv i Malaysia og otte i Thailand.
I Singapore og Malaysia har man fejret åbningen af de første butikker, mens den officielle åbningsceremoni i Thailand finder sted torsdag den 25. september 2025 i Bangkok.
”Det er i sagens natur noget helt særligt at kunne byde kunder velkommen på tre nye markeder i løbet af blot otte uger,” udtaler Martin Jermiin, der er Group CEO i Flying Tiger Copenhagen, og fortsætter:
Læs også
“Vi er både begejstrede og taknemmelige for, at det nu er muligt at besøge vores butikker på profilerede destinationer som Kuala Lumpur, Bangkok og Singapore, hvor vi allerede har et regionalt kontor til at understøtte driften på tværs af APAC-regionen.”
Ekspansionen begynder i de største millionbyer, hvor butikkerne får pladser i store shoppingcentre.
På sigt vil tilstedeværelsen blive udvidet til et bredere geografisk område, så endnu flere kunder i Singapore, Malaysia og Thailand får lokal adgang til universet:
“Strategiske partnerskaber er afgørende for vores vækst, og franchise-modellen bliver en stadig vigtigere del af vores forretningsmodel. På den måde sikrer vi, at Flying Tiger Copenhagen står stærkt både lokalt og internationalt – på tværs af meget forskellige markeder,” udtaler Martin Jermiin.