Forside Bil og motor Vejdirektoratet anbefaler: Derfor skal du bruge GPS, selvom du kender...

Vejdirektoratet anbefaler: Derfor skal du bruge GPS, selvom du kender vejen

Vejdirektoratet anbefaler: Derfor skal du bruge GPS, selvom du kender vejen
Shutterstock

Det giver god mening.

Lige nu læser andre

I uge 42 er der efterårsferie i landets skoler, og det betyder for mange en tur ud på de danske veje i retning mod sommerhus, lufthavn eller bilferie i Europa.

Efterårsferiens første udrejsetrafik vil forekomme allerede fredag eftermiddag, hvor den første ferietrafik vil blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik.

Det vil særligt være på udfaldsvejene fra de store byer, at der vil være ekstra trafik.

De gyldne tidsrum

Det betyder, at der i tidsrummet fra klokken 14 til 18 vil være risiko for tæt trafik og kødannelser, og Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man kører uden for dette tidsrum.

Lørdag den 11. oktober er ligeledes udrejsedag for mange, der skal på efterårsferie, og det betyder, at der vil være ekstra trafik på tværs af landet på blandt andet E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej, E45 Sønderjyske Motorvej omkring Kolding samt til og fra den dansk-tyske grænse.

Læs også

Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for tidsrummet fra klokken 11 til 14.

Når ferien lakker mod enden, og hverdagen igen nærmer sig, er det særligt lørdag den 18. oktober, der vil blive påvirket af ekstra trafik, og her er det igen i tidsrummet klokken 11 til 14, at trafikken vil være på sit højeste.

Også her anbefaler Vejdirektoratet derfor, at man forsøger at køre uden for dette tidsrum.

Stort vejarbejde på E45

På E45 Østjyske Motorvej er der et omfattende anlægsarbejde i gang, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers.

Det medfører hastighedsnedsættelse til 80 km/t og smallere kørespor flere steder.

Læs også

Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at være ekstra opmærksomme og tålmodige på strækningen.

Brug GPS’en – også hvis du kender vejen

GPS’er kan mere end bare at vise vej.

Selvom man godt ved, hvor man skal hen, så kan en tændt GPS være en stor hjælp på køreturen.

De fleste GPS-systemer kan være med til at advare dig om hændelser såsom kø, vejarbejde, uheld og tabte genstande, og man vil ofte få foreslået en alternativ rute, hvis vejen er spærret.

Ads by MGDK