Jens Asbjørn Bøgen
Hvis oplysningerne er korrekte, vil Cuba være den næststørste bidragyder af soldater til den russiske hær.
Hvis oplysningerne er korrekte, vil Cuba være den næststørste bidragyder af soldater til den russiske hær.
Hvad sker der?
Ifølge Reuters leder Trump-administrationen en global diplomatisk kampagne for at modsætte sig en kommende FN-resolution, der opfordrer USA til at ophæve sit årtier gamle embargo mod Cuba.
Et dokument fra det amerikanske udenrigsministerium, som Reuters har fået indsigt i, beskriver en strategi, der skal påvirke den internationale opinion ved at fremstille Cuba som en allieret i Ruslands krigsindsats i Ukraine.
Cuba anklages for at støtte Rusland i krigen i Ukraine
Kernen i USA’s argument er påstande om, at mellem 1.000 og 5.000 cubanske statsborgere kæmper sammen med russiske tropper i Ukraine.
Hvis oplysningerne er sande, er Cuba kun overgået af Nordkorea som leverandør af udenlandske soldater til konflikten.
Nyt budskab i gammel modstand
USA har længe været imod FN-resolutionen, men årets budskab tager en markant ny drejning.
I stedet for udelukkende at fokusere på juridiske detaljer eller humanitære undtagelser forbinder Trump-administrationen nu Cuba med globale konflikter og præsenterer embargoen som et redskab til at modvirke aggression og forsvare demokratiske værdier.
Washington søger nejstemmer – men accepterer også blanke stemmer
Det ikke-klassificerede dokument, dateret den 2. oktober, instruerer diplomater i at opfordre lande til at stemme imod resolutionen.
Det bemærkes dog, at hverken stemmer eller fravær også vil blive betragtet som diplomatiske sejre.
Målet er markant at reducere antallet af lande, der støtter Cuba i Generalforsamlingen.
Årlig FN-resolution får fortsat global opbakning
Den ikke-bindende resolution er blevet vedtaget med overvældende flertal hvert år siden 1992.
I 2022 stemte 187 lande for, mens kun USA og Israel stemte imod. Moldova undlod at stemme.
På trods af den symbolske karakter betragter Washington afstemningen som en vigtig diplomatisk slagmark.
Cuba har endnu ikke reageret
Cubanske repræsentanter ved De Forenede Nationer har endnu ikke afgivet offentlige udtalelser som svar på USA’s påstande.
Anklagerne – især dem om cubanske lejesoldater i Ukraine – markerer en tydelig optrapning af retorikken omkring embargoen og forholdet mellem USA og Cuba.
Trump skærper sanktionerne
Siden sin tilbagevenden til embedet har præsident Trump indtaget en stadig hårdere linje over for Cuba.
Hans administration har genindsat øen på listen over statssponsorer af terrorisme, skærpet finansielle og rejserelaterede restriktioner og indført sanktioner mod udenlandske statsborgere, der huser cubanske lægemissioner – en vigtig indtægtskilde for Cuba i udlandet.
Hårdere kurs overfor Cuba, øget pres på Rusland
Trump har også skærpet sin politik over for Rusland ved at true med sanktioner mod købere af russisk olie og godkende deling af amerikansk efterretningsinformation med Ukraine.
Embedsmænd hævder nu, at Cubas støtte til Rusland yderligere retfærdiggør et fornyet pres på Havana og tættere koordinering blandt vestlige allierede.
USA giver Cubas ledere skylden for krisen
Ifølge dokumentet ønsker USA at ændre fortællingen: Den tiltagende krise i Cuba skyldes, hævder man, regeringens fejlforvaltning – ikke amerikanske sanktioner.
Øen gennemgår i øjeblikket sin værste økonomiske krise i årtier, med alvorlige mangler, kollapsende infrastruktur og galopperende inflation.
Påstande om cubanske lejesoldater vækker bekymring
Dokumentet henleder opmærksomheden på angivelig rekruttering af cubanske statsborgere som udenlandske soldater i Ukraine.
Ifølge rapporter har ukrainske embedsmænd advaret amerikanske lovgivere om det stigende omfang af denne indsats og beskrevet det som en bevidst strategi fra Ruslands side til at forstærke frontlinjerne med udenlandsk arbejdskraft.
Menneskerettighedsargumenter mister gennemslagskraft
Tidligere har USA forsøgt at påvirke afstemningerne ved at pege på Cubas dårlige menneskerettighedsrecord og amerikanske undtagelser for mad og medicin.
Årets skifte – at forbinde Cuba med globale konflikter – anses for et mere overbevisende og risikabelt argument.
Regionale spændinger stiger
Ud over Ukraine er USA bekymret for Cubas indflydelse i den vestlige halvkugle, især dets bånd til Venezuela.
Nylige amerikanske militærangreb har rettet sig mod narkosmuglerbåde ud for Venezuela. Som svar anklagede Cubas udenrigsminister Washington for at bruge narkotikabekæmpelse som et påskud for militær aggression.
Cuba advarer mod eskalation
Den 4. oktober fordømte Cubas udenrigsminister Bruno Rodríguez USA’s handlinger i regionen og opfordrede FN til at forhindre yderligere eskalation.
Han afviste Washingtons begrundelse for militære operationer i Caribien som et ”groft og latterligt påskud” og advarede om en større regional konflikt, ansporet af amerikansk aggression.
