Forside Generelle nyheder Denne supermarkedskæde vinder stort pristjek: Her er det billigst at...

Denne supermarkedskæde vinder stort pristjek: Her er det billigst at handle

register,supermarket,girl,kassemedarbejder,supermarked,pige
Shutterstock.com

Fire supermarkedskæder blev undersøgt i pristjekket.

Lige nu læser andre

Frustrationer over stigende dagligvarepriser har fyldt meget i mediebilledet gennem de seneste år.

Et hav af danskere kæmper hver måned for at få enderne til at mødes rent økonomisk, og selvom inflationen er faldet markant, siden priserne steg, så er det altså ikke til at få øje på i supermarkederne.

Af samme grund er danskerne i højere grad begyndt at købe private label- og tilbudsvarer – men hvor er det egentlig billigst at handle?

Vinder stort pristjek

Et nyt pristjek fra Avisen Danmark viser, at Lidl er billigst blandt de fire store discountkæder.

Sammenligningen af 12 typiske dagligvarer ender med, at Lidls kurv er den billigste i testen. 

Læs også

“Vi er glade og stolte over at blive kåret som den billigste kæde i Avisen Danmarks pristjek. Det er et klart bevis på, at vores strategi virker, nemlig at tilbyde danskerne kvalitetsvarer til de laveste priser hver dag,” siger Peer Sandtner, der er indkøbsdirektør i Lidl Danmark. 

Resultatet fra Avisen Danmark kommer blot få dage efter, at Lidl annoncerede prisnedsættelser på over 100 hverdagsvarer, herunder kød, smør, kaffe og toiletpapir.

Tilsammen viser det en konsekvent indsats for at give kunderne mest værdi for pengene.

“Når vi nu også bliver bekræftet som de billigste i et uafhængigt pristjek, viser det, at vores prisnedsættelser ikke blot er enkeltstående kampagner, men en del af en langsigtet strategi. Vi arbejder hver dag for, at kunderne trygt kan stole på, at de får de bedste priser i Lidl uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Peer Sandtner. 

Ikke årets første sejr

Lidl har det seneste år markeret sig som en af landets mest prisstærke dagligvarekæder. I september blev Lidl placeret øverst i den samlede hovedkategori ‘Værdi for pengene’ årets BrancheIndex Dagligvarer 2025 samtidig med, at kæden fik en topplacering for kvaliteten af sit frugt- og grøntudvalg. 

Læs også

Anerkendelsen bekræfter Lidls ambition om at kombinere lave priser med at gøre sunde valg nemmere og mere tilgængelige for alle danskere.

De seneste mange måneder har dagligvarekæden kørt kampagner med 20 procent rabat på økologisk frugt og grønt i en uge samt arbejdet målrettet for en differentieret moms på frugt og grønt, der skal imødegå de høje prisstigninger, som har ramt danskerne de seneste år. 

Ads by MGDK