Foto: Steen Brogaard

Alex Vanopslagh (LA): Den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske er på 42.800 kroner om måneden

Flere politikere og partier i Folketinget reagerer nu på den forstående sygeplejerske-strejke.

Blandt andre har SF været ude og meddele, at de støtter sygeplejerskerne. Ligesom Enhedslisten understreger, at regeringen ikke skal lave et indgreb i forhandlingerne. På den anden siden, i blå blok, yderst i fløjen, reagerer formand fra Liberal Alliance, Alex Vanopslagh nu, på hele konflikten og det forslag til overenskomsten sygeplejerskerne er blevet præsenteret. På Facebook skriver han: “Sygeplejerskerne siger igen nej til overenskomst - blandt andet fordi de er utilfredse med “kun” at få en lønstigning på 5 procent. Det er de jo i deres gode ret til at sige nej til - ligesom de gerne må mene at lønnen er for lav. Men når man hører på retorikken fra både fagbevægelse og venstrefløjen lyder det jo til, at lønnen er uanstændig lav.” 

Problematisk debat
Alex Vanopslagh mener at problematikken i debatten, omkring den nye overenskomst, og sygeplejerskers lønninger er, at man tager udgangspunkt i de lavestlønnede sygeplejerskers grundløn samt at lønnen ofte fremhæves for en deltidsansat, og altså ikke en fuldtidsansat. Han fortsætter i sit opslag på Facebook. “Det bidrager til myten om den offentlige sektor som en udsultet sektor med dårlige løn- og arbejdsforhold. Det synes jeg er ærgerligt. Faktum er at den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske er på 42.800 kr om måneden - selvfølgelig medregnet pension, godtgørelse og ferietillæg, som jo er en del af lønnen. Det synes jeg ikke er en dårlig løn.” 

Drop offer-retorikken
Alex Vanopslagh skriver videre i opslaget at han ikke vil afvise at sygeplejerskerne fortjener mere i løn, end den lønstigning de er blevet tilbudt i forhandlingerne, på fem procent og at det vil være dem vel undt, men han mener, at det er hele debatten, der bør kigges nærmere på. “Det ville klæde debatten, hvis man fremhæver alle de kvaliteter, kompetencer, nye opgaver og forbedringer, der gør, at man fortjener endnu mere i løn fremfor at dyrke offer-retorik og fremstille sig selv som urimeligt lavtlønnet, når den gennemsnitlige løn er over 40.000 om måneden.” Alex Vanopslagh afslutter sit opslag med at opfordre til at finde de gode argumenter frem: “Det er altså grænsende til noget klynkeri. Så frem med den faglige stolthed og alle de gode argumenter i stedet - jeg er sikker på at de findes!”

Nej-tak til overenskomsten
Igår mandag offentliggjorde Dansk Sygeplejeråd resultat, af en afstemning, de har haft, om hvorvidt Sygeplejerskerne ville takke ja til forslaget om den nye overenskomst. Det blev et nej-tak fra sygeplejerske, og hvis der ikke findes en løsning på konflikten, inden natten til lørdag, vil over 5000 sygeplejerske gå i strejke. 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.