Jesper Bengtson
Arbejdstilsynets sammenskrevne bekendtgørelse har været i kraft siden 1. juli 2026 og præciserer, hvad arbejdsgiveren skal forebygge.
Siden 1. juli har reglerne om psykisk arbejdsmiljø været samlet i én tekst, bekendtgørelse nummer 605 af 29. juni 2026. Den konsoliderer den tidligere hovedbekendtgørelse fra 2020 og de senere ændringer og er en af 19 sammenskrevne hovedbekendtgørelser på arbejdsmiljøområdet, som Arbejdstilsynet udstedte samme dag.
Formålet er praktisk. Virksomheder og ansatte skal kunne finde gældende ret ét sted uden at skulle lede efter senere ændringsbekendtgørelser. Der er ikke ændret i det materielle indhold af reglerne, oplyser Arbejdstilsynet.
Det betyder, at pligterne til at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet, så det psykiske arbejdsmiljø er fuldt forsvarligt, er de samme som før. Men de står nu samlet, og bekendtgørelsen opregner eksplicit de belastninger, som arbejdsgiveren har pligt til at forebygge.
De seks områder arbejdsgiveren skal forebygge
Bekendtgørelsen regulerer seks typer belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. De fem første dækker belastninger i selve arbejdet, mens den sjette handler om vold rettet mod ansatte uden for arbejdstiden som følge af deres arbejde.
De fem belastninger i arbejdet er stor arbejdsmængde og tidspres, uklare og modstridende krav, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger herunder mobning og seksuel chikane, og arbejdsrelateret vold under arbejdet. Den sjette er arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, som typisk rammer medarbejdere der har kontakt med borgere, patienter, kunder eller indsatte i deres daglige arbejde.
Arbejdstilsynet skriver på sin vejledningsside, at tæt dialog, godt samarbejde og en vedvarende indsats fra både ledere og medarbejdere understøtter et godt psykisk arbejdsmiljø og forebygger belastninger som stor arbejdsmængde og tidspres.
Om krænkelser skriver Arbejdstilsynet, at krænkende handlinger dækker, når en medarbejder eller leder bliver udsat for noget nedværdigende, eksempelvis mobning eller seksuel og digital chikane, og at det er uacceptabelt og kræver handling fra arbejdsgiveren.
Vold uden for arbejdstiden er særskilt reguleret
Det sjette område er særligt relevant for faggrupper, der arbejder med borgere i konfliktfyldte situationer, blandt andet socialrådgivere, sosu-personale, undervisere, politi og fængselsbetjente.
Bekendtgørelsen fastslår, at arbejdet også på dette punkt skal være fuldt forsvarligt både på kort og lang sigt. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte er instrueret i hensigtsmæssig håndtering af voldsepisoder og forsøg herpå uden for arbejdstiden, og vurderingen af risikoen skal tage højde for, om andre forhold i arbejdsmiljøet øger sandsynligheden for sådanne episoder.
Reglerne gælder, uanset om episoden sker på medarbejderens fritid, hjemme eller andre steder, så længe forbindelsen til arbejdet er til stede.
Fra generel ramme til konkret liste
Kernepligten står i paragraf 5: arbejdet skal på alle niveauer planlægges, tilrettelægges og udføres, så påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er fuldt forsvarlige både enkeltvis og i kombination, på kort og lang sigt.
Den konkrete opregning af de seks områder i selve bekendtgørelsesteksten gør det tydeligere end tidligere, hvad Arbejdstilsynet lægger vægt på ved tilsynsbesøg, og hvad arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsvalgte kan henvise til, når de rejser en konkret belastning.
For offentligt ansatte i social- og sundhedssektoren, undervisningen og de borgernære serviceerhverv er pligterne allerede en del af arbejdspladsvurderingen. Den sammenskrevne tekst ændrer altså ikke, hvad arbejdsgiveren skal gøre, men gør det lettere at finde ud af, hvad reglen præcist siger.
Den fulde tekst er tilgængelig på Retsinformation.dk.
