Foto: Shutterstock

Bank advarer mod falsk mail: Den er ikke fra os

En lang række kunder i Sparekassen Kronjylland har modtaget en mail, der skal forestille at være fra banken, men det er den ikke.

Hvis du har modtaget en mail, der angiveligt er fra Sparekassen Kronjylland, er det en god ide at kigge efter en ekstra gang – selvfølgelig hvis du benytter dig af denne bank.

Sparekassen Kronjylland oplyser nu, at de er blevet beviste om flere kunder, der har modtaget hvad de selv kalder en ’fup-mail’, og garanterer samtidigt at mailen ikke er fra dem – det skriver B.T.

”Mailen, som også er modtaget af personer, der ikke er kunde hos os, er fup,” – lyder det fra banken i et Facebookopslag.

I selve mailen, der påstår at være fra banken, står der:

”Din konto er udløbet og vil blive suspenderet inden for 24 timer. Opdater dine oplysninger for at rette problemet (…) konto kan ikke acceptere indtjening, før den er opdateret,”

Vedhæftet i mailen er der et link, som man for alt i verden ikke skal klikke på – noget Sparekassen Kronjylland også understreger i Facebookopslaget.

Sparekassen Kronjylland har over 170.000 kunder, men historien melder i øjeblikket intet om hvorvidt nogle er faldet for svindelnummeret.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også