Forside Bil og motor ‘Årets Bil’ skal kåres: Her er finalisterne

‘Årets Bil’ skal kåres: Her er finalisterne

årets bil 2026 finalister
Toyota

De syv finalister er fundet.

Lige nu læser andre

Der er lagt op til et elektrisk opgør, når Årets Bil i Danmark 2026 skal kåres i slutningen af november.

Blandt de syv finalister finder man udelukkende elbiler, og det er måske ikke så sært.

Ifølge bilstatistik.dk var hele 91 procent af de private nyregistreringer i september nemlig elbiler.

Eksperter har udvalgt finalisterne

I alt 21 motorjournalister fra medier, blogs og YouTube-kanaler har gennemført omfattende testkørsler på og omkring FDM Jyllandsringen ved Silkeborg.

Her blev syv biler udvalgt blandt 30 kandidater til finalen.

Læs også

De nominerede modeller er Firefly, Kia EV4, Mercedes-Benz CLA, Renault 4, Renault 5/Nissan Micra, Zeekr 7X og Toyotas nye elbil, C-HR+.

Finalisterne udmærker sig positivt på alt fra design til rækkevidde og køreegenskaber.

Den nye Toyota C-HR+ har især fået ros for sit stabile vejgreb og prisniveau, da modellen med 77 kWh-batteri og op til 609 km rækkevidde starter ved 299.990 kroner.

Glade for anerkendelsen

Hos Toyota glæder man sig over finalebilletten.

Pressechef Anders Tystrup udtaler, at det er en stor anerkendelse fra juryen, og at C-HR+ forventes at blive en af mærkets mest populære modeller i Danmark næste år.

Læs også

“Vi er meget taknemlige og samtidig også ydmyge over, at de danske motorjournalister har stemt C-HR i finalen til Årets Bil i Danmark 2026. Vi forventer, at C-HR+ bliver en af vores mest populære modeller i Danmark næste år, og når en kompetent jury af bileksperter også peger på den som en af årets bedste biler, er det kun med til at bestyrke os i dette,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark ifølge en pressemeddelelse.

Vinderen af Årets Bil i Danmark 2026 offentliggøres den 25. november.

Ads by MGDK