Lucas Andreas
Prisen holdes fast, uanset hvordan priserne på det globale oliemarked udvikler sig.
Det er blevet dyrt for bilister at tanke bilen op ved en af landets mange tankstationer.
Gennem de seneste uger har prisen for en liter benzin eller diesel ligget fast over 15 kroner, og i øjeblikket er der ikke meget der tyder på, at priserne falder drastisk snart.
Virkeligheden er dog en anden, hvis man er bilist på ø-nationen Malta.
På Malta koster en liter benzin stadig 1,34 euro, og en liter diesel 1,21 euro. Det svarer til omtrent 10 kroner for benzin og 9 kroner for diesel.
Sådan har det i praksis været i flere år, og det er ikke et tilfælde, men resultatet af en bevidst politisk beslutning om at holde energipriserne fast gennem statslige subsidier.
Det skriver Autoblog.
Historien er derfor ikke, at markedet på mirakuløs vis er gået uden om olieuroen, men at den maltesiske stat aktivt absorberer forskellen mellem verdensmarkedsprisen og prisen ved pumpen.
De aktuelle tal kan verificeres i Europa-Kommissionens ugentlige olieoversigt, som er grundlaget for flere europæiske prisdatabaser. Heraf fremgår det, at Malta i april 2026 fortsat ligger på 1,34 euro for Euro 95 og 1,21 euro for diesel.
Det gør landet til et af de billigste steder i EU at tanke, selv om oliepriserne internationalt har været under pres.
Ordningen bygger på en fastprispolitik, som Malta har brugt bredt på energiområdet. I den maltesiske finansministers budgettale for 2024 blev det direkte sagt, at staten ville fortsætte med at bære byrden ved de høje energipriser for at skåne husholdninger og virksomheder.
En analyse fra Maltas centralbank beskriver også den “fixed energy price policy” som et centralt politisk redskab, der har dæmpet virkningen af de internationale energichok.
Malta er fuldgyldigt EU-medlem, og der er ikke noget, der tyder på, at ordningen i sig selv er blevet stoppet af Bruxelles. Det er ikke det samme som, at EU generelt anbefaler modellen. Tværtimod arbejder Kommissionen løbende med minimumsafgifter på energi gennem energibeskatningsdirektivet, og debatten om statsstøtte og grøn omstilling gør faste, brede subsidier politisk kontroversielle.
Men i praksis har Malta fået lov til at fortsætte, så længe landets offentlige finanser kan bære det.
