Forside Bil og motor Selv med de rigtige dæk: Hvis du glemmer denne lille...

Selv med de rigtige dæk: Hvis du glemmer denne lille ting i bilen, kan du få en bøde i Tyskland

change tire, dæk, sommerdæk, vinterdæk
Shutterstock

Mange er slet ikke klar over det.

Lige nu læser andre

Efteråret betyder ikke kun våde veje og mørke morgener, men også, at det er tid til at tænke på vinterdæk.

Det virker måske tidligt, men der er en god grund til at få det gjort i tide.

Hvad mange danske bilister dog ikke ved er, at der er en detalje, der ofte bliver overset, der kan føre til bøder i Tyskland, når der skal handles ved grænsen eller køres på skiferie – selv hvis bilen er udstyret med de korrekte dæk.

Det skriver bilmediet Topgear.

Reglen handler om den såkaldte hastighedssticker, som skal sidde et synligt sted i bilen, når vinter- eller helårsdækkets maksimale hastighed er lavere end bilens tophastighed.

Læs også

Stickerens funktion er at minde føreren om ikke at overskride dækkets grænse. For en elbil med beskeden motorydelse er det sjældent et problem, men i biler med kraftigere motorer kan forskellen være betydelig.

I Tyskland giver kravet god mening, fordi der på flere motorvejsstrækninger slet ikke findes nogen hastighedsbegrænsning. Hvis en bil kan køre 250 kilometer i timen, men dækkene kun er godkendt til 210, kan konsekvensen blive alvorlig.

Mange nyere biler gør dog hele proceduren overflødig. I bilens system kan man vælge vinterdækindstilling, som automatisk advarer føreren, hvis hastigheden bliver for høj. Dermed slipper man for at klistre en sticker på instrumentbrættet.

Selv om danske bilister ikke behøver at bekymre sig om disse regler, er det stadig fornuftigt at få vinterdækkene på i god tid. Ikke for at undgå en bøde, men for at undgå at glide rundt, når vinteren for alvor viser sig fra sin mest lunefulde side.

7 gode råd til dig, der selv skifter til vinterdæk

  1. Kig vinterdækkene grundigt igennem og brug dem kun, hvis de er helt i orden.

Du skal se efter uregelmæssigt slid, skæreskader, udrivninger, revner eller buler i dækket. Tjek om sten eller andre skarpe genstande har sat sig fast i dækket.

  1. Mål mønsterdybden – den er essentiel for sikker kørsel. Christian Jensen anbefaler en mønsterdybde på minimum 3 mm for optimal sikkerhed især på våde veje. Det danske lovkrav er på 1,6 mm, som svarer til tykkelsen på en tændstik.Brug enten en tændstik eller en mønsterdybdemåler – mål på alle fire dæk i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille.
  1. Gennemgå fælgene – skader på bilens fælge kan beskadige dækkene. Sørg også for at rense dem, før du sætter de nye dæk på.
  2. Hvor gamle er de dæk, du har liggende egentlig? Et dæk holder ikke evigt.Den absolutte maximum-alder for dæk er 10 år, men allerede når dækket er over fem år gammelt, bør det efterses af en fagperson regelmæssigt. Kører du elbil, skal du være opmærksom på, at dækkene slides anderledes – og hurtigere – end du er vant til. Det skyldes både elbilens vægt og dens hurtige acceleration, der begge giver et ekstra slid på dækkene
  1. Husk at du ikke må kombinere vinterdæk og sommerdæk. Du må dog gerne kombinere forskellige fabrikater og mønstre, men det frarådes.
  1. Når du monterer hjulene, skal du sikre dig, at de er monteret korrekt i forhold til omløbsretningen – du kan se det på pilen på dækkets sidevæg.
  2. Spænd bolte og møtrikker med en momentnøgle og husk at efterspænde dem, når du har kørt 200 km.
Ads by MGDK