Effektivisering forudsætter arbejdsglæde og innovation

De færreste fagprofessionelle ved, hvordan man systematisk arbejder med innovation, og lederne bruger for lidt tid på innovation. Uden en større satsning på at træne innovationskompetencerne hos medarbejderne kan vi godt glemme alt om hvordan vi udvikler og fornyer den offentlige sektor og skaber bedre samarbejde på tværs af sektorer, skriver FTF-formand Bente Sorgenfrey i effektiviserings-stafetten.

Af Bente Sorgenfrey, formand for FTF – hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Annemette Digmann, Innovationschef, Region Midtjylland spurgte som afslutning på sit indlæg Bente Sorgenfrey om følgende: Hvordan får vi de fagprofessionelle inddraget i – eller til at stå i spidsen for - de mere radikale innovationsprojekter på tværs af sektor- og faggrænser?

Danmarks offentlige sektor er i disse år for alvor udfordret. Nul - vækst og krav om bedre velfærd for færre penge presser sektoren og dens ansatte. Fornyet vækst kan ændre på vilkårene for den offentlige sektor, men der er alligevel behov for at skabe et nyt syn på den offentlige sektor og dens muligheder for at bidrage med fornyelse gennem innovation. Ikke bare for innovationens skyld, men fordi vi har brug for nye måder at løse opgaverne på, fordi behov og ønsker ændrer sig, og fordi innovation kan skabe arbejdsglæde og dermed ny dynamik.

Jordemødre og apoteker

Et eksempel er OPI-projektet (offentlig-privat innovation) Digital kommunikation i "ny jordemoderpraksis" er et samarbejde mellem designvirksomheden Designit og Århus Jordemodercenter. Projektet går ud på at udvikle idéer og konkrete forslag til digital kommunikation med gravide og deres familier, samt kommunikation mellem forskellige fagprofessionelle på området. Designit har, i samarbejde med jordemødre og gravide, kortlagt kommunikationsbehov og teknologiske muligheder samt testet, hvilke krav der stilles til en digital kommunikationsplatform. Projektet er en del af det overordnede udviklingstiltag "ny jordemoderpraksis", hvor Århus Jordemodercenter sigter mod at skabe et grundlag for maksimal inddragelse af gravide i kontaktforløbet.

I dag er det dog sådan at de færreste fagprofessionelle ved, hvordan man systematisk arbejder med innovation. Uden en større satsning på at træne innovationskompetencerne hos medarbejderne kan vi godt glemme alt om hvordan vi udvikler og fornyer den offentlige sektor og skaber bedre samarbejde på tværs af sektorer.

For et par år siden fik to farmakonomer på Stevns Apotek gang i innovationen, da de fik idéen til at kommunikere med billeder i stedet for med ord. Ideen opstod, fordi der på det tidspunkt blandt Stevns Apoteks kunder var mange asylansøgere hvoraf mange hverken talte dansk eller engelsk. Farmakonomerne udviklede derfor et sprogløst it-program, der både kan bruges til doseringsinformation og symptomvurdering. I dag kan det benyttes af alle apoteker i landet og hentes på Apotekerforeningens medlemsnet. Netop fordi det er billedsprog, er det universelt og kan nemt bruges i hele verden. Når man spørger dem hvad der skulle til for at innovere svarer de: Vi mødte opbakning og fik bidrag fra både kolleger og ledelsen. Ledelsen tog sig tid til at støtte og vejlede undervejs i processen. Alle kolleger, som repræsenterer egne men også andre professioner, fulgte interesseret med i processen. Både på de daglige morgenmøder og på de længere informationsmøder hver anden uge blev erfaringer delt og nye idéer blev taget op. Men opbakningen stoppede ikke ved apotekets mure. Også de ansattes fagforening Farmakonomforeningen bakkede op. Her fik de hjælp til bogholderi, projektstyring, patentbeskyttelse mm.

Innovation og arbejdsglæde

Samlet set viser denne case, at innovation ikke kommer ud af intet. Innovation forudsætter systematik og ledelsesmæssig opmærksomhed. Jeg mener derfor at forudsætningen for medarbejderdreven innovation er, at arbejdspladsen grundlæggende udvikler en innovationskultur, hvor medarbejderen ikke bare fokuserer på at løse sin arbejdsopgave. Men hvor medarbejderen inddrages i udviklingen af arbejdsopgaverne og løbende får mulighed for at tænke over, om arbejdsopgaverne løses godt nok eller om der skal ske fornyelse. Det er en opgave, der stiller krav om klart lederskab og ikke mindst strategisk retning. Hvor vil arbejdspladsen hen med sin opgaveløsning, hvad er mål og midler? Men det stiller også krav om en kultur, der konstant understøtter en innovativ organisationskultur, hvor kontakter på tværs af organisationen og eksterne aktører, private såvel som offentlige, er reglen frem for undtagelsen.

Ledere bruger for lidt tid på innovation

For selvom ledere har et stort fokus på innovation, er der sjældent tid til at arbejde med at forbedre organisationen gennem innovation. Det fremgår af svar fra 1612 FTF ledere, der har deltaget i FTF’s Lederpejling 2010.

Innovation er højt prioriteret hos ledere, alligevel har 40 procent af lederne kun i mindre omfang tid til at fokusere på innovation i hverdagen. Godt 80 pct. af lederne mener, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad besidder de kompetencer, der skal til for at lede innovationsprocesser, mens kun godt halvdelen har deltaget i uddannelse eller kurser, der retter sig specifikt mod innovation. Samtidig er innovation et centralt fokuspunkt i ledernes ledelsespraksis for 46 pct. vedkommende, men i samme åndedrag angiver lederne, at de ikke bruger så meget tid på innovation i dagligdagen. 5 pct. bruger slet ikke tid på innovation i deres almindelige ledelsespraksis, mens 47 pct. af lederne bruger under 5 timer/uge. Kun ca. 2,5 pct. af lederne bruger mere end 15 timer om ugen på innovation. I denne sammenhang er det interessant at de kvindelige ledere bruger mere tid på innovation end deres mandlige kollegaer.

Medarbejderne er kilden til innovation

I forhold til hvem og hvad der igangsætter innovative tiltag og innovationsprocesser viser vores undersøgelse, at den gruppe, der hovedsageligt er kilden til disse innovationer, er medarbejderne. I forhold til hvilke faktorer, der typisk igangsætter innovationer, er der ifølge lederne ildsjæle eller engagerede medarbejdere, desuden spiller borgernes og kundernes stigende krav og forventninger en rolle. Når der i undersøgelsen ses på, hvem der samarbejdes med, viser det sig, at den gruppe, der i flest tilfælde bliver inddraget, når innovationsprocesser skal igangsattes er brugerne eller kunderne. Herefter er det typisk andre afdelinger/enheder inden for egen virksomhed eller institution og på tredjepladsen kommer topledelsen. Vores undersøgelse viser desuden at det er disse tre ”grupper” lederne har de mest positive oplevelser med at inddrage i konkrete innovationsprocesser.

Afslutningsvis viser undersøgelsen ganske entydigt at lederne i helt overvejende grad vurderer, at effekterne af de seneste innovationer på deres virksomhed eller institution har været positiv.

Stafetten går til Stefan Hermann

Det er jo positivt for både kvalitetsudvikling og effektivitet, så derfor vil jeg gerne stille rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann følgende spørgsmål: Hvordan vil professionshøjskolerne sikre, at de studerende bliver bedre til at lærer nye måder at løse opgaver på?

Emneord: Blogstafet, Effektiviserings-stafetten, Effektivisering, Bente Sorgenfrey, FTF, Innovation, Arbejdsglæde, Ledere, Medarbejdere, Offentlig ledelse
Effektiviserings-stafetten på DenOffentlige.dk Effektivisering er det store mantra i den offentlige sektor efter flere år med fokus på sikker drift. Effektivisering-stafetten skrives på skift af rådgivere udenfor og ledere i den offentlige...
Aktivitet: Artikler: 23 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 28.05.11 Jens Carlsen
    Arbejdsglæde

    Hov - hvor blev arbejdsglæden af?

    Jeg synes, at titlen på Bente Sorgenfreys blogstafet er HELT rigtig. Desværre handlede den kun om den ene af de to nødvendige forudsætninger, nemlig innovation.

    Arbejdsglæde er en lige så væsentlig ingrediens i at skabe en holdbar effektiviseringskultur. Man kan true eller diktere her-og-nu effektiviseringer. De varer kun til chefen kigger væk.

    Der findes i dag metoder til at arbejde lige så systematisk med arbejdsglæde som med innovation. Metoder, der er videnskabeligt funderet og med dokumenterede resultater for effektivitet og bundlinje.

    Desværre er mange ledere bange for at tage fat på emnet. Det er tilsyneladende ikke lige så seriøst at arbejde på medarbejdernes fundamentale glæde ved at være ansat netop her, som det er at arbejde med effektivitet, innovation eller de andre buzz-words.

    Dem der tør, får dobbeltgevinst. Glade OG effektive medarbejdere.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også