Kære Løkke, jeg tror på dig, men ikke på din reform

Velfærd

08/6/17 1:45

Anders Dinsen

Jeg får lyst til at råbe JA til dig Lars Løkke, for du siger så meget rigtigt. Alligevel er der en kynisk modsætning i dine ord, skriver blogger Dinsen i en reaktion på Lars Løkke Rasmussens kronik om udsatte unge.

Kære Lars Løkke Rasmussen,

Tak for at kaste dig så umiddelbart helhjertet ind i arbejdet for udsatte unge. Der er i den grad brug for at en statsminister går forrest, hvis vi skal gøre op med årtiers misforståede velfærdskoncepter på hele udsatteområder.

Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer

Anders Dinsen blogger på DenOffentlige om velfærd, inklusion og livet som bruger af offentlige services. Læs mere om Dinsen og hans tankevækkende blogindlæg her. 

Jeg fornemmer indignationen i din kronik i Politiken lørdag 27/5 2017. Fornemmer at du virkelig vil og ønsker, at gøre en forskel, så jeg får lyst at citere Tove Ditlevsen og med en lille omskrivning udbryde et ja!

Vores hjerter skal elske alle de umuligste unge – de som ingen holder af og ingen kan forstå.

Du siger det også selv, Lars Løkke Rasmussen i din beskrivelse af de tre opgør: Med den gode vilje, den onde vilje og opfattelsen af, at penge løser alt. 

Men. Kære statsminister. 

Vi løser aldrig udsatte unges problemer med gode og onde viljer ved at bygge nye stigmatiserende kasser, der kan isolere dem fra det samfund, der har fået så svært ved at rumme det anderledes. 

 

Vi er alle ramt

Hele afsættet for reformen demonstrerer desværre, at du må stå helt alene med din forståelse for udsatte mennesker. Hvordan kan du, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, acceptere et reformudspil, der er blevet til uden de virkelige eksperters medvirken: De unge selv er jo kun overfladisk inddraget i forarbedet.

Og nu vil du og din regering give udsatte et system, der vil stigmatisere dem. Sætte dem i kasser. Konceptualisere din såkaldte gode og onde vilje.

"Dine ord er som poesi, men ender som hykleri" digter jeg i mine tanker.

 

Alle har brug for at blive noget og blive nogen

Jeg ser hver dag mine egne sønner. Vi har fået en stærk indsigt i, hvad der er godt og skidt. For der er rigtig meget godt, men til tider også mere skidt end godt. Dine tre opgør rammer ganske præcist i den forbindelse. 

Men. Kære Lars Løkke Rasmussen. 

Gruppen af udsatte unge er sammensat. Ligesom du og dine ministre er forskellige er udsatte unge også forskellige.

De har dog et stærkt fællestræk med resten af os allesammen: Alle har brug for at blive noget og blive nogen.

 

Jeg deler din harme

Du skriver, at du harmes over en bestemt indstilling: At når børn ikke klarer sig i skolen, ikke lærer at regne og læse ordentligt, så er det børnene selv, der er noget galt med.

Jeg deler din harmen, statsminister.

Det er trættende - grænsende til en konstant koldstart - når man har ADHD eller autisme og igen og igen skal høre på prædikener om motivation og vilje.

Derfor har du også helt ret i din diagnose: Voksne, der ikke tager unge alvorligt, lider af ond vilje.

Men vi skal huske, at mange kommuner, UU-vejledere og uddannelsessteder gør det godt for unge der af forskellige årsager er på kanten.

Jeg har set unge få noget med fra uddannelser som Regeringen nu vil reformere. Noget som kan bruges i fællesskabet, noget der tvinger deres personlige udfordringer, deres diagnoser, deres baggrund, deres postnummer i baggrunden.

Noget, der kan give selve deres identitet helt nye facetter.

 

Lyt, og lad de unge selv tale lige ud ad posen

For år tilbage afskaffede man de tekniske skoler fordi de havde fået et dårligt image. Nu vil man bygge et kasseformet kommune-system, der netop gives det image, at det er reserveret de unge, der ikke kan det samme - fra starten.

Det er som om reformforslaget er blindt for problemet med identitet.

Forhåbentlig vil de unge, der går der få et stærkt vitamintilskud i form af læring med sig, men spørgsmålet er jo også, hvordan omverdenen vil se dem: Arbejdsgiverne, uddannelsesstederne, samfundet.

Som statsminister har du sat dig selv med ved bordet. Du forstår vigtigheden af at vi gør noget og vigtigheden af at tale lige ud ad posen – også med unge på kanten. Det er godt.

Men hvorfor har undervisningsministeriet så ikke gjort netop det: Lyttet og ladet netop de unge tale lige ud ad posen?

Og hvor er organisationer som Børnerådet, Ordblindeforeningen, Foreningen nydansker, Rådet for socialt udsatte, ADHD-foreningen, Landsforeningen Autisme, SIND-Ungdom?

Organisationer, hvis formål det er at repræsentere udsatte unge er ikke blevet hørt i forarbejdet.

Gymnasieelevernes Sammenslutning er blevet hørt. Hvorfor?

 

Prøv igen

Derfor, kære Lars Løkke Rasmussen. 

Jeg er ikke i tvivl om din oprigtige interesse for sagen, din indignation og din gode vilje.

Jeg også sikker på du personligt har en god forståelse af de problemer mange unge på kanten står i.

Men jeg er alvorligt bange for at du kommer til at skabe et stigmatiserende uddannelsessystem reserveret dem ingen holder af, og ingen kan forstå, der forhåbentlig får noget med sig, men også får fastholdt et image de netop må kæmpe sig fri af.

Du lyttede til unge. Men de unge selv er ikke blevet hørt på under arbejdet med reformen.

Vil du ikke nok sørge for, at først når dem det handler om er blevet hørt og deres personlige perspektiv blevet helt forstået, først da vil I skride til afstemning?

Annonce