Jeg vil starte med at sige tak for opbakningen til Københavns nye borgmester Jens Kristian Lütken, der meget elegant lægger kritikken ned, med dette citat: "Hvis man er på kontanthjælp, så får man også penge fra det offentlige. Det her er nogen, der gerne vil have et arbejde, men ikke har pengene til at tage et kørekort. Jeg synes, det er et fornuftigt redskab til at få folk væk fra offentlig forsørgelse."
Og så er den egentlig ikke længere.
Men jeg vil alligevel gå lidt ind i artiklen.
Vi kan starte med at diskutere grammatik, for er 1,5 million reelt nok til, at man skal skrive millioner i flertal, men lad os lade den fare i denne omgang.
I artiklen står, at et kørekort koster i gennemsnit 20.000 kr. Det betyder, at ca. 75 københavnere har fået et kørekort betalt som en del af deres beskæftigelsesindsats, vel og mærke først når de har en arbejdsgiver, der er interesseret i at ansætte dem.
Det er altså ikke helt den gavebod, som Berlingeren gerne vil have det til at fremstå som.
For at kunne få et ”gratis” kørekort kræver det, at den ledige kontanthjælpsmodtager selv tager kontakt til en arbejdsgiver, lander en samtale og får en tilkendegivelse fra arbejdsgiveren om, at de er interesseret i at ansætte dem. Først derefter starter kørekortundervisningen.
Alle der har prøvet at søge et arbejde ved, hvor grænseoverskridende det kan være at tage kontakt til en potentiel arbejdsgiver, selvom du har meritterne i orden. Prøv så at forestille dig at tage kontakt til en arbejdsgiver, hvor du ikke har det hele på plads, inden du tager kontakt til dem. Det er altså ikke noget, man bare lige gør.
Vi skal som jobcenter give de bedste rammer for at få ledige hurtigt og effektivt videre på arbejdsmarkedet. Her er det alt andet lige billigere at betale 20.000 kroner for et kørekort, end at lade være, så den ledige ikke kan få jobbet. Eller det job næste for den sags skyld.
I øvrigt; hvordan kan man blive forarget over, at vi på jobcentret har givet en relativ billig uddannelse til 75 ud af de 15.000 (3.4%) ledige. der er i byen.
Jeg ved i hvert fald, at den borger, jeg bevilligede et kørekort, så han kunne få et fuldtidsjob efter mere end 10 år ledighed, var enormt glad for at få det. Og jeg var da også ret glad, da jeg lukkede hans kontanthjælpssag, fordi han havde fået sit chaufførjob.
