Bykonge takker af

Politik

16/08/2019 07:02

Nick Allentoft

Danmarks næstlængst siddende borgmester takker af ved næste kommunalvalg.

Rødovres borgmester og tidligere KL-formand, Erik Nielsen (S), har valgt at sige farvel til politik senest ved næste kommunalvalg. Dermed slutter en 25 år lang borgmesterperiode for Rødovres bykonge. 

"Kære Alle, alting har en ende.
Til jeres orientering, har jeg i dag meddelt mine partifæller i Rødovre, at jeg ikke genopstiller til kommunalbestyrelsen ved næste valg til kommunalbestyrelsen i 2021. I 2021 vil jeg have repræsenteret Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen i 32 år. Jeg har altid betragtet mig selv som borgernes tillidsmand. Jeg tror på, at det er vigtigt, at man som tillidsmand gør sig nogle overvejelser om hvad der tjener sit parti og borgere bedst, og ser bort fra egne behov og forfængelighed. I mit hjerte er der ingen over eller ved siden af partiet. Som tillidsmand stiller man sig til rådighed, for det skal ikke bare være et trin på et personligt karriere forløb. Ved sgu godt det lyder lidt gammeldags, men jeg er også blevet 66 år. Vi ses derude. Kærlige hilsner Erik."

Nyhedsbrev 2

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Sådan lyder bykongens meddelse på hans Facebook, hvor beskeden overstrømmes af taksigelser. 

"Du har været en sand forkæmper for vores by, dine meritter er mange - for mange til at nævne - ingen nævnt ingen glemt. Du lagt dig i selen for at pengene skulle passe, men altid med hjertet det rette sted. Din efterfølger skal udfylde et kæmpe hul, som du efterlader når du går ud af døren. Jeg er ikke sikker på at een person er nok. Rødovre gør og bør, udvise den dybeste respekt for dit engagement. Jeg har mødt mange politikere i mit liv, men ingen som dig," skriver blandt andet Christian Christensen, der er lokalkendt i kommunen som klummeskribent. 

Erik Nielsen blev valgt i byrådet i 1990, og indtog borgmesterkontoret fire år senere. Kun Gentoftes konservative borgmester, Hans Toft, har siddet længere som borgmester. Nielsen har tillige været KL-formand fra 2012-14 efterfulgt af to år som næstformand. 

 

Mest Læste

Annonce