40 kommuner bryder lov om privat partistøtte

Politik

29/06/2018 10:47

Freja Eriksen

Flere danske kommuner har ikke offentliggjort partiernes erklæringer om privat partistøtte til kommunalvalget trods forpligtelse.

Syv måneder efter kommunalvalget har 40 af landets kommuner endnu ikke offentliggjort partiernes erklæringer om privat partistøtte.

Det på trods af at regeringen sidste år vedtog nye regler, der forpligter kommunerne til at offentliggøre erklæringerne straks efter modtagelsen.

Det skriver Politiken. Avisen har gennemgået de 98 danske kommuners hjemmesider og har desuden lavet en rundringning.

Lokale partier opstillet til byrådet har pligt til at indberette størrelsen på anonyme bidrag og private tilskud over 20.000 kroner. Det er imidlertid kommunernes opgave at offentliggøre indberetningerne på deres hjemmeside, senest en måned efter de er modtaget.

Læs mere om DenOffentlige

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Det har 58 ud af 98 kommuner indtil videre gjort. I ti af tilfældene er offentliggørelsen dog først sket, efter at Politiken har henvendt sig.

Resten lever endnu ikke op til kravet. Det er ikke kun ulovligt. Det er også et demokratisk problem, mener juraprofessor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

- Grundtanken er, at hvis vælgerne ved, hvor pengene kommer fra, kan man tage det i betragtning, når man stemmer, siger han til Politiken.

Erklæringerne skal offentliggøres på hjemmesiden, selv hvis der ingen tilskud er at indberette, skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet i en mail til Politiken.

Hvis en kommune modtager flere erklæringer på meget kort tid, kan kommunen undtagelsesvist offentliggøre efter tidsfristen.

Mest Læste

Annonce