Alternativet åbner dørene: Vil livestreame gruppemøder på Christiansborg

Politik

11/08/2016 13:18

Nick Allentoft

Vælgerne får nu mulighed for at følge med i, hvordan Alternativets folketingsmedlemmer diskuterer internt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når Folketinget til oktober officielt indleder den nye politiske sæson, vil danskerne blive inviteret med ind til Alternativets gruppemøder.

- Vi vil livestreame vores gruppemøder hver tirsdag og torsdag, så vi inviterer alle danskere ind i vores politiske værksted. Så kan man se, hvilke argumenter der afgør, hvad vi stemmer nede i folketingssalen, siger stifter og politisk leder, Uffe Elbæk.

- Hvis vi ikke gør det, hvem pokker skulle så gøre det, tilføjer han.

De Radikale forsøgte sig med samme idé før sommerferien.

Uffe Elbæk bruger samtidig pressemødet på partiets sommergruppemøde til at se tilbage på det år, der er gået, siden Alternativet sidst havde pressen siddende i rundkreds til et pressemøde.

- Vi er tilfredse med vores første år på Christiansborg. Vi har fået politisk flertal bag en række af de beslutningsforslag, vi har fremsat. Vi har været med i flere forlig, og vi er faldet til på borgen med gode relationer til andre partier, siger Uffe Elbæk.

- For et år siden havde vi 3000 medlemmer, nu har vi 11.000. Ved valget fik vi 4,8 procent af stemmerne, nu ligger vil til 7,5 procent i den seneste måling, jeg kender til, siger Uffe Elbæk.

Alternativet ligger i den seneste meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, til 7,5 procent af stemmerne, hvilket vil udløse 13 mandater. Ved folketingsvalget sidste år kom Alternativet i Folketinget med ni mandater.

Alternativet barsler til efteråret med et økonomisk udspil. Det skal med politisk ordfører Rasmus Nordqvists ord udfordre det store fokus på den økonomiske bundlinje med en ny økonomisk plan, der også indeholder en social- og en klimabundlinje.

- Vi har set, at regeringen er på vej med 2025-plan og skatteforhandlinger. Vores rolle er at turde udfordre præmissen. Vi vil gerne byde ind med en model for et meget bedre samfund, hvor vi efterlader en klode til de kommende generationer, siger han.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.