Planerne om at afskaffe det retslige forbehold i EU vil i de kommende måneder tvinge danske politikere til at forholde sig til, at retssikkerheden i de andre EU-lande er blevet så omfattende, at Danmark får svært ved at følge med.
Mens Danmark har stået på sidelinjen, har de andre EU-lande arbejdet hurtigt og målrettet på at forbedre retssikkerheden for borgerne, skriver Politiken mandag.
Det er sket i løbet af de seneste fem år, og det er lykkedes i en sådan grad, at det vil blive både dyrt og besværligt, hvis Danmark skal være med.
- På det strafferetslige område er der opstået alvorlige konflikter mellem den måde, man gør det på i Danmark, og det, man gør i andre EU-lande, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, til Politiken.
Dommerne, Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Justitsministeriet er enige. De har løbende konstateret, at EU-reglerne ville stride mod rodfæstede traditioner og retsprincipper i Danmark.
Det viser en gennemgang af de seneste fem års notater og høringssvar på området, som Politiken har foretaget.
De andre EU-lande giver ret til en forsvarer, allerede når en person er mistænkt. Advokaten skal have ret til at deltage i alle afhøringer og retsmøder. Mistænkte skal have mere information og større krav på aktindsigt i politiets materiale.
Desuden stiller EU langt strengere krav til tolkning og kræver oversættelse af alle vigtige dokumenter.
Alle punkter vil stride mod regler og praksis i Danmark, skriver Politiken.
- EU har skærpet fokus på ofrenes og de sigtedes rettigheder markant de seneste år. Danmark kan blive overhalet, ligesom det tidligere er sket på udlændingepolitikken, siger EU-eksperten Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet, til Politiken.
Regeringen har iværksat en analyse af, hvad EU-reglerne vil indebære i Danmark, og hvor meget de vil koste. Undersøgelsen ventes inden sommerferien.
