DF-skandalen: Disse sager kostede Messerschmidt plads i DF-top

Politik

22/10/2016 18:16

Nick Allentoft

Dansk Folkeparti kan komme til at have betalt i alt over 2,2 millioner støttekroner tilbage til EU.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste sager om Dansk Folkepartis forkerte brug af penge fra EU-Parlamentet kræver nu sit første menneskelige offer.

Tirsdag aften oplyste partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, at stemmeslugeren og europaparlamentarikeren Morten Messerschmidt er ude af partiets øverste ledelse.

Meldingen kommer oven på tirsdagens nyhed om, at Dansk Folkeparti planlægger at betale yderligere 300.000 kroner tilbage til EU.

Læs mere om DF-skandalen

Vi har samlet alle artikler om DF-skandalen med misbrug af EU-midler på denne temaside. 

Partiet er samtidig ved at gennemgå alle sager om EU-støtte, som DF har fået gennem Meld - en europæisk alliance af EU-kritiske partier. 

Også EU's antisvindelenhed, Olaf, gransker sagen.

Her er et overblik over de fire sager, hvor DF har betalt penge tilbage til EU:

 

120.700 kroner for en skonnert:

DF betalte i november sidste år 120.700 kroner tilbage. Pengene var gået til en sejltur i 2013, hvor DF i forbindelse med kommunalvalget drog på en skonnerttur rundt til 16 danske havne.

EU-Parlamentets generalsekretær kritiserede, at turen ikke var støtteberettiget, da den ikke levede op til EU's regler om, at midlerne ikke må bruges på at promovere nationale partier eller til at føre valgkamp for.

 

1,6 millioner kroner for kampagner:

I juni 2016 tilbagebetalte DF 1,6 millioner kroner, som ifølge EU-Parlamentets præsidium blev brugt på politiske kampagner i strid med reglerne.

Præsidiet krævede i alt 2,9 millioner tilbagebetalt til EU.

De sidste 1,3 millioner kroner gik til et gyldent håndtryk til en medarbejder. Dem har DF afvist at betale, da pengene ifølge partiet er blevet administreret af 

 

200.000 kroner for sommergruppemøder:

DF-formand Kristian Thulesen Dahl meddelte 17. oktober 2016, at DF tilbagebetaler cirka 200.000 kroner i EU-støttemidler. Han går dog ud fra, at de har været udbetalt efter reglerne.

Ifølge DR og Ekstra Bladet er de 200.000 kroner brugt på to EU-konferencer. Men alle deltagerne var politikere eller DF-ansatte, og konferencerne er afholdt samtidig med DF's sommergruppemøder på de samme hoteller.

 

300.000 kroner for medietræning:

Partiet oplyser 18. oktober 2016, at det refunderer yderligere op mod 300.000 kroner til EU.

Pengene har været brugt som tilskud til en bustur for frivillige til Bruxelles, medietræning for Morten Messerschmidt og Anders Vistisen og en annoncekampagne i Metroxpress.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.