Efter problematisk sag: Enhedslisten vil beskatte eftervederlag

Politik

28/4/18 2:18

Freja Eriksen

Enhedslisten er kommet i modvind om eftervederlag efter borgmester Morten Kabells gevinst i København.

Enhedslisten strammer reglerne for sine folketingsmedlemmer, som betaler partiskat. De skal til partikassen indbetale indtægter over en metalarbejders løn i København. Nu modregnes også indtægter fra politikernes eftervederlag.

Det har partiets årsmøde lørdag vedtaget i Korsgadehallen på Nørrebro i København. 

Forslaget omfatter også borgmestre og EU-parlamentarikere, som er politikere på fuldtid. Derimod afviste årsmødet at stramme partiskatten for lokalpolitikere i byråd og regioner. 

Afstemningen kommer efter den problematiske sag fra Enhedslistens afgåede teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell. 

Han fik 500.000 kroner i eftervederlag af kommunen, selv om han fra nytår fik et nyt job i konsulentfirmaet Copenhagenize Design Co. Samtidig vedtog partiets Københavnsafdeling at beholde en tredjedel af beløbet i partiskat.

- Københavnsafdelingen gjorde det rigtige, siger Thyge Enevoldsen fra Frederiksberg.

2015 kaldte Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper det "udtryk for grådighed og pamperi", at Venstres daværende forsvarsminister, Carl Holst, efter reglerne beholdt sit eftervederlag fra fortiden som leder i Region Syd.

Derfor har politiske modstandere angrebet Enhedslisten for dobbeltmoral og hykleri. 

- Carl Holsts problem var ikke, at han ikke kendte reglerne. Derfor gik Enhedslisten ud med en klokkeklar kritik, siger Hans Jørgen Vad fra Aarhus.

- Morten Kabells problem var ikke, at han ikke kendte regler. Men at det var en politisk sag.

Derfor ville Hans Jørgen Vad forbyde partiets folkevalgte at få eftervederlag. Men årsmødet nedstemte forslaget.

Jean Thierry fra Københavns Nordvest ville beskatte folketingsmedlemmers skattefri omkostningstillæg på 5000 kroner om måneden. Men årsmødet afviste at ændre vedtægterne.

De 600 delegerede vedtog ved håndsoprækning, at afstemningen om omkostningstillægget ikke skulle ske ved håndsoprækning, men elektronisk. 

- Vi er ikke bedre mennesker end andre, siger den tidligere borgmester Mikkel Warming fra København.

Han finder det "personligt pinefuldt" at se Morten Kabell blive skoset for at følge de kollektive regler, Enhedslisten har fastsat.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.