Tirsdag er regeringen kommet med et udspil til en vækstplan for digitalisering i Danmark. Fra dag et har udspillet opnået stor ros hos blandt andet erhvervslivet.
Vækstplanen skal eksempelvis sikre god mobil- og bredbåndsdækning i hele landet, samt styrke anvendelsen af it og data i erhvervslivet.
Udspillet har fire hovedpunkter:
* God mobil- og bredbåndsdækning i hele landet
* Styrket anvendelse af it og data i dansk erhvervsliv
* Digitale kompetencer og læremidler skal fremmes
* Offentlig digitalisering med et erhvervsfokus
Hertil kommer 23 underpunkter, blandt andet:
* Der skal fra 2020 frigøres 700 MHz til mobilt bredbånd.
* Der skal være færre gravearbejder og bedre udnyttelse af eksisterende rør og kabler til bredbånd.
* Der skal være bedre mobildækning i yderområderne, ved at teleselskaberne eksempelvis anvender hinandens net.
* Der skal være bedre internet- og mobildækning i togene samt i private hjem og nybyggerier.
* Der skal være et bedre samarbejde med detailbranchen om e-handel, og der skal rådgives bedre om regler ved eksport.
* Der skal være et bedre digitalt indre marked, så det eksempelvis kommer til at koste det samme at tale, sende sms og bruge data i andre EU-lande, som det koster herhjemme.
* Der skal oprettes et sikkerhedstjek, som skal hjælpe virksomheder til at leve op til relevante IT-sikkerhedskrav.
* Der skal være en virksomhedsrettet pulje på 40 millioner kroner til udvikling af innovative digitale læremidler. Eksempelvis skal børn og unges digitale kompetencer styrkes.
* Der skal være bedre muligheder for, at virksomheder kan opkvalificere og rekruttere IT-arbejdskraft.
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet