Lektiehjælp – også kaldet lektiecafé – som alle folkeskolerne skal tilbyde eleverne i ydertimerne af eftermiddagen, er frivillig.
Forældre og børn, der takker nej, eksempelvis for at undgå en lang skoledag, skal til gengæld ifølge loven tilbydes "en plads i skolens fritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer".
Men det sker langtfra alle steder, viser en undersøgelse fra pædagogernes fagforening, Bupl, som 222 af landets skolefritidsledere har deltaget i. Her svarer godt hver femte ifølge Politiken tirsdag, at deres skole ikke har et fritidstilbud til de børn, der springer lektiehjælpen over.
- Undersøgelsen viser, at man har et problem med lovgivningen. At den ikke bliver overholdt, er én ting. Noget andet er, at der så ikke er noget kvalificeret fritidstilbud til børnene, siger Bupl-formand Henning Pedersen.
Problemet er velkendt i Undervisningsministeriet, der har fået henvendelser fra frustrerede forældre, fordi tilbuddet til deres børn alene består af at være under opsyn i skolens bibliotek.
- Man tvinger indirekte børnene til at deltage i lektiehjælp, uanset om de har behov for det eller lyst til det. For hvor skal de ellers gå hen?, siger Line Riiskjær Høi, der bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner, Fola.
Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, som er en forening for skolebestyrelser i folkeskolen, er enig.
- Nogle børn har brug for en pause om eftermiddagen. Så længe lektiehjælpen er frivillig, skal den også være reelt frivillig. Er der ikke noget fritidstilbud i den tid, der er lektiehjælp, ender børnene med at være i lektiecafé. De er for små til at vente på, at skolefritidsordningen, siger hun.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger, at "kommunerne skal sørge for, at der er et fritidstilbud til elever, der ikke deltager i lektiehjælp. Gør de ikke det, er det simpelthen i strid med lovgivningen".
