Åbenlyst raske flygtninge behøver ikke at få et sundhedstjek. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), som derfor ønsker at få det lovkrav fjernet, der dikterer, at alle flygtninge skal have lavet et sundhedstjek inden for tre måneder.
- Med det enorme pres, der er på kommunerne lige nu, der bliver vi nødt til at bruge ressourcerne på den rigtige måde.
Flygtninge overblik
- Det vil sige, at ressourcerne skal bruges på dem, der har behov. Dem der ikke har behov, skal ikke nødvendigvis have et helbredstjek, siger kontorchef i KL Niels Arendt Nielsen til Ritzau.
Spørgsmål: Hvordan kan man vurdere, hvem der er åbenlyst raske? Hvis man eksempelvis har en psykisk sygdom, så kan det vel ikke ses med det blotte øje?
- Det er selvfølgelig en lægelig vurdering. Men den vurdering er selvfølgelig en del af sagsbehandlingen, hvor sagsbehandleren kan vurdere, om der skal en læge ind over. Men andre gange er det måske ikke nødvendigt, hvis for eksempel personen er i virksomhedspraktik og ellers er velfungerende, siger Niels Arendt Nielsen.
Aftalen, som kommunerne har med de praktiserende læger, er, at et helbredstjek skal koste 1500 kroner, hvis det ikke kræver tolk, og 2000 kroner hvis en tolk skal være til stede. Et helbredstjek varer cirka en times tid, og det er frivilligt om flygtningene vil det eller ej.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) er ikke afvisende over for at løsne på reglerne, skriver hun i en kommentar til Ritzau og vil gerne i drøftelse med kommunerne om at gøre reglerne mere smidige.
- Hvis der kommer en ung, rask fyr til Danmark, så er der jo ikke nogen grund til, at kommunen sender ham til lægen, bare fordi det står i en paragraf. For man skal huske, at alle flygtninge har ret til danske sundhedsydelser på lige fod med alle andre. Så er man flygtning og syg, så vil man naturligvis kunne komme til lægen, lyder det.
Men et lægetjek bør være obligatorisk, mener Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp, da det er en god investering.
Flygtninges sundhed i spil i kommunal udfordring af loven- Jeg kan godt forstå, at kommunerne er pressede lige nu, men det her er en investering i et ordentligt langsigtede integrationsforløb. Jeg tror ikke, at man på den lange bane sparer noget ved at undlade at lave helbredstjek. Hvorvidt folk fremstår sunde og raske, er ikke noget kommunerne altid lige skal vurdere. Der skal en læge til, som kan vurdere, om der er noget her, der skal tages hånd om, siger hun til Ritzau.
Bliver flygtninge og indvandrere ikke kontrolleret, så vil det øge risikoen for, at både fysiske og psykiske lidelser ikke bliver opdaget og behandlet, mener Dansk Selskab for Indvandrersundhed. - Allerede nu er der store problemer, og langt fra alle kommuner gennemfører helbredsundersøgelserne, selv om det står i loven. Bliver det frivilligt, er det en sundhedsrisiko for flygtningene og en barriere for integrationen. For hvordan skal man sikre, at flygtninge kan komme i job, hvis man ikke ved, om de er raske nok til det?, siger formand for Dansk Selskab for Indvandrersundhed Marie Nørredam til Berlingske. Flygtninge har ret til et helbredstjek inden for tre måneder efter, at de er kommet til Danmark. Men en gennemgang lavet af Rigsrevisionen sidste år viste, at kun halvdelen fik undersøgt helbredet inden for tidsrammen. Kommunerne vil nu ifølge et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL) have ændret loven, så åbenlyst raske indvandrere ikke skal forbi en læge. /ritzau/
