Betalinger for parkeringspladser og bøder for ulovlige parkeringer løber i en stadig større strøm ind i kommunernes og statens kasse.
F.eks. i Aarhus er indtægterne fra p-afgifter de seneste tre år vokset med 59 pct. fra 15 til 25 mio. kr. om året – bl.a. fordi man har ansat seks ekstra p-vagter – mens p-afgifterne i Esbjerg i samme periode er mere end firdoblet, skriver Jyllands-Posten.
Avisen refererer en gennemgang, som bilejernes interesseorganisation FDM har lavet.
I alt er de to parkeringsindtægter samlet set steget med 41 procent de sidste ti år.
I 2016 havde 43 kommuner parkeringskontrol, og 22 kommuner havde betalingsparkering. Det er kommunerne, der står for at indkræve p-betalingen og p-afgifter, men de skal aflevere halvdelen af afgifterne til staten.
Kommunerne må dog trække en del af de indtægter, de får på p-betaling, fra beløbet, de skal aflevere til staten. Det kræver, at de i stedet bruger pengene på investeringer i parkeringspladser og parkeringsanlæg.
I 2008 gav parkeringsindtægterne 649,7 millioner kroner. I år forventes det beløb at stige til 916,3 millioner kroner.
Udviklingen vækker bekymring hos bilejernes organisation, FDM, der frygter, at særligt afgifterne er en bekvem måde at hente penge til slunkne kommunekasser.
Det afviser Kommunernes Landsforening (KL).
- De fleste kommuner bruger p-afgifter og p-betaling til at regulere trafikken – ikke til at få flere penge i kommunekassen, siger formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) til Jyllands-Posten.
/ritzau/
