Lars Løkke i frit fald i partileder-måling

Politik

08/12/13 3:48

Nick Allentoft

Johanne Schmidt-Nielsen fører blandt partilederne, mens Lars Løkke får hug. Stærkt image skabes over lang tid, men kan smadres på et par dage, siger ekspert.
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er den stærkeste politiker blandt partilederne på Christiansborg skarpt forfulgt af Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.   Det er vælgernes dom i en ny måling fra Voxmeter, som hvert kvartal for Ritzau undersøger danskernes syn på partilederne.   Politisk kommentator Rasmus Jønsson kalder det for "en lidt paradoksal situation", at det er de to fløjpartier og traditionelle protestpartier, der står med de stærkeste partiledere ifølge vælgerne.   - Men jeg tror, det hænger sammen med, at det er to politikere og partiledere, som på hver deres måde har slået sig op på at skabe tryghed for den almindelige dansker og bevare velfærdssamfundet.    - En anden årsag er, at det er to partiledere, der taler mediernes sprog. De har klare budskaber, de er dygtige debattører, og så bliver de meget sjældent fanget i dårlige sager, siger Jønsson, der er tidligere spindoktor for Ny Alliance og partner i kommunikationsfirmaet New Deals.   Både Johanne Schmidt-Nielsen og Kristian Thulesen Dahl er gået stærkt frem i forhold til den seneste måling fra august. Henholdsvis 46,3 og 43,4 procent af danskerne betegner nu de to som stærke politikere.   På tredjepladsen følger De Radikales leder, Margrethe Vestager, som ellers lå helt i top i august-målingen.   Det er dog Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, der må indkassere den største tilbagegang. I august mente 38,1 procent af danskerne, at Løkke var en stærk politiker, mens det kun gælder 26,2 procent i den nye måling. Et fald på 12 procentpoint.   Dermed bliver Løkke også overhalet af Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt, som 30 procent af vælgerne anser for at være en stærk politiker.   Thorning har også overhalet Løkke, når vælgerne skal svare, hvem der er bedst egnet til at være statsminister. 21,2 procent peger på Thorning, mens 20,4 procent peger på Løkke. Også her er Venstre-formanden gået tilbage med 12 procentpoint i forhold til målingen fra august.   Rasmus Jønsson mener dog godt, at Venstre-formanden kan rejse sig igen, men det vil tage tid.   - Et stærkt image skabes over lang tid, men det kan smadres på bare et par dage. Lars Løkke har jo vist før - efter den første bilagssag - at han kan få skabt troværdighed om personen bag politikeren igen. Men det bliver ikke så nemt for ham anden gang, for nogle vælgere vil nok mene, at der tegner sig et mønster i det her, siger Jønsson.   Selvom Løkke er raslet ned, så er det fortsat De Konservatives formand, Lars Barfoed, og SF-formand Annette Vilhelmsen, som er bundskraberne blandt partilederne. Blot 7,5 og 8,4 procent mener, at henholdsvis Barfoed og Vilhelmsen er stærke politikere.   /ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.