Løkke på Facebook: Vi spiste også chokolade og fik chips

Politik

03/3/15 7:27

Nick Allentoft

V-formand undsiger Ekstra Bladet og lover på Facebook rødvin i flyet på hjemrejsen, hvis han vinder valget.

Der blev drukket øl og vin i arbejdstiden, da Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i sin tid som statsminister var på officielle tjenesterejser med Forsvarets challengerfly.

Rejser, hvor Venstre-formanden i sin egenskab som statsminister rejste sammen med embedsmænd og sekretærer.

Det skriver Ekstra Bladet med henvisning til det, avisen kalder en "omfattende" aktindsigt i Statsministeriets udgiftsbilag.

Ifølge chefredaktør Poul Madsen har Ekstra Bladet talt med flere embedsmænd om sagen, men han siger til TV2 News, at han reelt ikke ved, hvad eller hvor meget Lars Løkke Rasmussen drak på turene.

På sin Facebook svarer Lars Løkke Rasmussen skarpt igen:

- Jeg kan i hvert fald sige en ting med sikkerhed: Det har altid været kutyme, at vi på hjemflyvninger om aftenen har fået et måltid mad og et par glas vin. 

- Mon ikke det stadig er kutyme i Statsministeriet, selvom man ikke længere kan se i detaljer, hvad der er spist og drukket. Under alle omstændigheder vil det blive sådan igen, hvis jeg skulle blive statsminister på ny, skriver han.

Bilagene afslører ifølge eb.dk, at der i forbindelse med flere rejser er blevet faktureret, hvad der svarer til cirka fem-seks genstande per person, hvis de fordeles jævnt på Løkke samt de embedsmænd og sekretærer, der var med på flyet.

Til det svarer Lars Løkke på Facebook:

- På 16 flyvninger er der faktureret 43 fl. vin á 125 kr. og 37 øl á 20 kr. Hvis alt vitterligt er drukket, svarer det til 295 genstande for de ca. 120 civile rejsende - eller små 2,5 genstande pr. deltager pr. returrejse. 

- Men det stopper ikke her: På en flyvning fra Moskva har vi endvidere spist 57 poser chips/peanuts, fire kasser chokolade, fire kasser kransekage og drukket 40 (kilde) vand. Vi må have trillet ud af flyet efter de ca. to timers flyvning - eller også har forsvaret måske faktureret det, der er taget om bord (fortæret eller ej).

Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at Venstres formand fløj på første klasse som formand for klimaorganisationen GGGI og fik betalt tøj af partiet.

/Ritzau/

FAKTA: Det skriver Løkke

Mine gode venner på EkstraBladet har i sandhedens tjeneste nu kastet sig over mine flyvninger som statsminister.

På 16 flyvninger er der faktureret 43 fl. vin á 125 kr. og 37 øl á 20 kr. Hvis alt vitterligt er drukket, svarer det til 295 genstande for de ca. 120 civile rejsende - eller små 2,5 genstande pr. deltager pr. returrejse. Men det stopper ikke her: På en flyvning fra Moskva har vi endvidere spist 57 poser chips/peanuts, fire kasser chokolade, fire kasser kransekage og drukket 40 (kilde)vand. Vi må have trillet ud af flyet efter de ca. to timers flyvning - eller også har Forsvaret måske faktureret det, der er taget om bord (fortæret eller ej). Måske er det derfor Statsministeriet og Forsvaret klogeligt har kigget faktureringsmetoden efter i sømmene. Men det kan man jo spørge statsministeriets departementschef om... Jeg kan i hvert fald sige en ting med sikkerhed: Det har altid været kutyme, at vi på hjemflyvninger om aftenen har fået et måltid mad og et par glas vin. Mon ikke det stadig er kutyme i Statsministeriet, selvom man ikke længere kan se i detaljer, hvad der er spist og drukket. Under alle omstændigheder vil det blive sådan igen, hvis jeg skulle blive statsminister påny.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.