Misbrugere skal screeenes inden hjælp: Nye retningslinjer skal få folk ud af stofmisbrug

Velfærd

03/03/2016 09:07

Nick Allentoft

Der er for få, som har held med at droppe stofferne, efter en misbrugsbehandling, men nu skal nye retningslinier til myndigheder og behandlere rette op på den sag. Ofte er afhængighed af stoffer ikke misbrugeres største problem, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når stofbrugere afslutter en misbrugsbehandling, er det de færreste, der rent faktisk har formået at droppe stofferne.  Derfor offentliggør social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) nye nationale retningslinjer til kommunerne i et forsøg på at give misbrugsbehandlingen en bedre effekt.   - Det er vigtigt, at kommunerne lykkes med stofmisbrugsbehandlingen, fordi det siger sig selv, at det er vigtigt for de mennesker, det handler om, siger Karen Ellemann til Ritzau.

Kommunerne bruger i dag omkring 900 millioner kroner om året på stofmisbrugsbehandling, men realiteten er, at kun omkring en tredjedel har droppet eller begrænset deres misbrug, når de forlader behandlingen.

- De nye nationale retningslinjer samler for første gang den bedste viden på området. Og det kommer til at blive et enormt stærkt grundlag for kommunerne at arbejde ud fra, fordi de kan øge kvaliteten i deres tilbud, siger ministeren.    Socialstyrelsen har samlet retningslinjerne i otte overordnede anbefalinger.    De omhandler blandt andet om, at borgere i et stofmisbrug også udredes for sociale, psykiske og fysiske problemer, ligesom det også anbefales, at forhindringer - som eksempelvis hjemløshed og psykiske lidelser - reduceres.  Karen Ellemann pointerer, at det er vigtigt, at retningslinjerne bliver brugt i praksis og ikke kommer til at samle støv i en skuffe i forvaltningen.   - Derfor kommer vi faktisk også til at sætte ressourcer af til, at retningslinjerne bliver en del af den kommunale hverdag. Vi har sørget for at sikre, at Socialstyrelsen kommer til at være behjælpelige i forhold til kommunernes arbejde med at tage retningslinjerne i brug i hverdagen, siger ministeren.   Råd: Misbrugere skal først hjælpes ud af hjemløshed Ud over en dyb afhængighed af stoffer har stofmisbrugere ofte mange andre ting af slås med. Derfor nytter det ikke at misbrugsbehandle, hvis ikke man også gør en indsats for at komme misbrugerens andre store problemer til livs, siger Jann Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

- Ofte er stofmisbruget ikke hovedproblemet. Det er vigtigt, at man tænker helhedsorienteret, så misbrugere får den korrekte støtte til at vinde fodfæste i livet igen. Det handler ikke om behandling for stofmisbruget alene, men at man ser på den hele situation, siger han. 

Kommunerne bruger i dag omkring 900 millioner kroner om året på stofmisbrugsbehandling, men realiteten er, at kun omkring en tredjedel har droppet eller begrænset deres misbrug, når de forlader behandlingen. Derfor offentliggør social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) torsdag nye nationale retningslinjer til kommunerne i et forsøg på at give misbrugsbehandlingen en bedre effekt. Det er naturligvis vigtigt at have gode retningslinjer, som sikrer kvalitet i behandlingen - men retningslinjer gør det ikke alene, siger Jann Sjursen.   - De nødvendige behandlingstilbud skal være der, så stofmisbrugere netop kan få de tilbud, de har behov for.   Jann Sjursen mener ikke, at kommunernes har tilstrækkelig kapacitet til at hjælpe narkomaner.   - Det er eksempelvis enormt svært at komme i døgnbehandling, som kan være det bedste tilbud for nogle, hvis man også skal tackle nogle af de andre problematikker. Lige præcis dét tilbud findes faktisk ikke i særlig stor udstrækning og dækker ikke det behov, der er. Og det ændrer de her retningslinjer ikke på, siger Sjursen.   Repræsentanter fra blandt andet Center for Rusmiddelforskning, Centerlederforeningen, Kommunernes Landsforening, KL, Sundhedsstyrelsen, og Rådet for Socialt Udsatte har været med til at udvikle retningslinjerne.     FAKTA: Sådan skal flere komme ud af et stofmisbrug Nye nationale retningslinjer skal få flere misbrugere til at lægge stofferne på hylden. Socialstyrelsen har samlet anbefalingerne i otte anbefalinger.    1. Borgere, der ønsker behandling for et stofmisbrug, skal screenes og udredes for sociale, psykiske og fysiske problemstillinger.  2. En behandlingsplan skal omfatte en beskrivelse af borgerens ressourcer og funktionsnedsættelser, ud over den lovpligtige beskrivelse af indsatser og ydelser. 3. Det anbefales, at indsatser og ydelser i den sociale stofmisbrugsbehandling baserer sig på den aktuelt bedste viden. 4. Det anbefales, at borgere inddrages i en proces præget af tryghed og tydelighed, så det er klart for borgeren, hvornår og hvordan beslutninger træffes. 5. Der skal er i den sociale stofmisbrugsbehandling arbejdes med at reducere barrierer, der kan forhindre, at behandlingen lykkes. Det kan eksempelvis være hjemløshed eller psykisk lidelse. 6. Stofmisbrugsbehandling skal være let tilgængelig og opleves rummelig af borgere, der søger behandling. 7. Det anbefales, at den løbende og systematiske dokumentation af aktiviteter og resultater sker med fagligt anerkendte metoder og fokuserer på den forandring, der sker for borgeren. 8. Gruppen af behandlere i et behandlingstilbud skal være tværfagligt sammensat med sociale, psykologiske og sundhedsfaglige uddannelser og kompetencer suppleret med relevant efteruddannelse og med adgang til løbende supervision.   Kilde: Socialstyrelsen   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.