Nye tal understreger ulighed i pensionsliv: Ufaglærte lever 3.5 år kortere end akademikere

Velfærd

27/04/2017 11:43

Nick Allentoft

En 60-årig med en lang videregående uddannelse kan se frem til at leve tre et halvt år længere end en 60-årig ufaglært, viser nye tal. Men det får ikke regeringen til at overveje differentieret pensionsalder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne skal arbejde længere, mener regeringen. Også de ufaglærte, der i dag har kortere liv end andre.   Nye tal viser nu, at danskernes levetid er steget markant de senere år, men der er stor forskel på, hvor længe ufaglærte og andre grupper kan se frem til at leve. 

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Faktisk er ufaglærtes levetid steget mindre end andres, viser en ny analyse fra Finansministeriet. Det får dog ikke regeringen til at arbejde for en differentieret pensionsalder, som blandt andet har været foreslået i fagbevægelsen.

Det fastslår finansminister Kristian Jensen (V), der inden sommer vil præsentere regeringens forslag til at hæve pensionsalderen ud over det, der allerede er aftalt.   Modstanden mod at lade de ufaglærte gå før på pension skyldes både praktiske grunde og principielle overvejelser, forklarer Kristian Jensen.   - Selv i et gennemreguleret samfund som det danske har vi faktisk meget dårlige statistikker på, hvornår folk startede på arbejdsmarkedet, siger han.   - Vi ved reelt ikke, hvornår folk er startet, og hvornår man har været fuldtidsansat.   - Det andet er, at jeg hellere vil gøre en indsats for at løfte levetiden for de her grupper og sørge for, at det ikke bare er et spørgsmål om, hvor længe man er på arbejdsmarkedet. Livet er mere end arbejdslivet for mig, siger han.   Analysen fra Finansministeriet er baseret på tal fra Danmarks Statistik og Eurostat. Den viser, at danskernes levealder er steget de senere år. Og det med en sådan fart, at vi haler ind på de øvrige vesteuropæiske lande.   Danmark har ellers haft et notorisk efterslæb. Men fremgangen er altså ikke ligeligt fordelt. En 60-årig med en lang videregående uddannelse kan se frem til at leve tre et halvt år længere end en 60-årig ufaglært.   Dermed er der også udsigt til færre år på pension. Det har fagforeningen FOA's formand, Dennis Kristensen, tidligere kaldt "den ultimative uretfærdighed."   Uanset at levealderen ikke stiger lige meget for alle grupper, er der grund til at glæde sig, mener finansministeren. Han vil dog gerne have, at levealderen stiger endnu mere.   - Jeg så gerne, at vi var på niveau med de øvrige nordiske lande. Det ville betyde, at vi kunne give danskerne flere år sammen med familien, siger Kristian Jensen.   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.