Sådan vil S løse flygtningekrise

Politik

12/11/2015 14:16

Nick Allentoft

S-formand Mette Frederiksen er klar med fem tiltag, som skal afhjælpe flygtningekrisen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

  Tilstrømningen af asylansøgere til Danmark er for stor, mener Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen (S). Hun præsenterede torsdag Socialdemokraternes bud på, hvordan flygtningekrisen skal løse. Der skal strammes op, hvis sammenhængskraften i det danske samfund skal bevares, siger Mette Frederiksen.

Flygtninge overblik

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.  Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.  
- Både i Europa og Danmark oplever vi nu flygtningekrisen meget direkte, siger Mette Frederiksen, der lægger op til, at der skal ske stramninger, hvis Danmark skal kunne håndtere tilstrømningen. Fundamentet for vores samfundsmodel er en stærk sammenhængskraft. Og den udfordres, hvis ikke vi har styr på antallet af udlændinge, der kommer til Danmark. Vi skal med andre ord kunne følge med, siger Mette Frederiksen.   Hun mener, at der i særlig grad er tre ting, der presser sig på.    For det første skal hjælpen til nærområderne hurtigere frem, så flygtninge ikke søger videre mod Europa. For det andet skal kommunerne ikke have "hele ansvaret" for flygtningene. Og så skal der ses på grænseberedskabet.   Her er de fem punkter, som ifølge S skal løse flygtningekrisen: 1) En markant styrkelse af indsatsen i nærområderne. Inden udgang december skal EU-landene afsætte 50 milliarder kroner til nærområderne.

 

2) Flygtningelandsbyer

Der skal oprettes statslige flygtningelandsbyer for at sikre boliger til flygtninge, så de ikke skal bo på eksempelvis campingpladser. S afviser til gengæld at lade asylansøgere forblive på asylcentrene, som Dansk Folkeparti foreslår.

  3) Beredskab Der skal oprettes et fast myndighedsberedskab og udarbejdes en beredskabsplan, som ligger klar, hvis der pludseligt skulle komme mange asylansøgere til Danmark. De danske myndigheder skal vide, at de om nødvendigt kan indføre grænsekontrol med opbakning fra politikerne, mener S.     4) Antallet af asylansøgere har betydning  Derfor skal asylreglerne skærpes på en række områder for at få antallet af udlændinge til at falde. S vil ligesom regeringen skærpe reglerne for familiesammenføring, reglerne for hjemsendelse og permanent ophold.      5) Beskæftigelse fra første dag Flygtninge skal fra den første dag i Danmark bidrage. Derfor skal alle flygtninge ifølge Socialdemokraterne betragtes som jobparate og i stand til at tage et job med det samme.   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.