Byggeriet af 16 nye eller stærkt renoverede danske supersygehuse landet rundt har de seneste år skabt et hidtil uset offentligt byggeboom med næsten 12.000 nye arbejdspladser, og udviklingen fortsætter de kommende år.
Det betyder udover bedre sygehuse et hårdt tiltrængt boost i uddannelsen af danske håndværkere, som længe har haltet bagefter.
Fra 2010 til udgangen af 2014 blev der ved opførelsen af de nye sygehuse skabt 11.586 nye fuldtidsjobs. Til nytår forventes tallet at være steget til flere end 17.000 job, og udviklingen vil fortsætte de kommende år. Det viser tal fra Danmarks Statistik, Dansk Byggeri og Danske Regioner.
Tallene omfatter de 16 sygehuse, som nybygges eller udbygges fra 2010 til 2025 landet over. En opgave der er lagt i hænderne på landets fem regioner.
- Den primære udfordring er at sikre den bedste behandling for patienterne med de dygtigste specialister, det nyeste udstyr og en indretning af sygehusene, som modsvarer opgaven nu og fremover.
- Men det er vigtigt, at vi også bruger de mange statslige midler til at give byggesektoren i Danmark et tiltrængt løft, siger næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk, til Ritzau.
Det historisk store sygehusbyggeri kommer en lang række håndværkervirksomheder landet rundt til gavn. Det gælder blandt andet den Aarhus-baserede tømrervirksomhed Hustømrerne A/S.
Virksomheden med afdelinger i Aarhus, Aabenraa og Aalborg har i øjeblikket inklusive underleverandører omkring 70 mand beskæftiget på det Det Nye Universitetshospital i Aarhus. De laver tømrer-, maler- og gulvarbejde.
- Vi vandt opgaven under krisen, hvor det så sort ud, og den var med til at genvinde gejsten i firmaet. Det har betydet, at vi har turdet ansætte lærlinge i et helt andet omfang end på andre opgaver, og vi har desuden haft foreløbig fem ingeniører og bygningskonstruktører i praktikforløb. Heraf to som vi siden har fastansat, siger direktør Klaus Andersen.
Alene på byggepladsen ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU, er cirka 1200 håndværkere i øjeblikket beskæftigede. Heraf er kun omkring 10 procent udlændinge. Samtidig er det et krav, at alle håndværkervirksomhederne, der er involveret i sygehusbyggerierne, skal underskrive sociale klausuler, som sikrer lærepladser.
- For mig er det en kæphest, at danske virksomheder skal være med til at uddanne lærlinge, fordi de er med til at skabe værdi til virksomheden. Hvis vi ikke overholder reglerne om sociale kontrakter og kædeansvar, så skyder vi os selv i foden, siger Klaus Andersen.
- Man kunne være skeptisk overfor at gennemføre så mange store offentlige byggerier på én gang. Men det er med til at give et meget tiltrængt skub i forhold til akut mangel på lærlinge og veluddannede danske håndværkere, hvor det private byggeri ikke på samme måde har løftet opgaven, siger han.
For Jens Stenbæk fra Danske Regioner er projekterne med til at løfte et længe forsømt ansvar ikke bare for regionerne, men for hele byggeindustrien og uddannelsessystemet.
- Når det historiske boost på sygehusområdet er færdigt, står vi samtidig tilbage med nogle opkvalificerede og mere konkurrencedygtige danske byggevirksomheder også i forhold til udenlandske firmaer.
- Det er jo pinligt, at vi allerede nu i forhold til nogle af byggerierne er løbet ind i flaskehalse, hvor vi ikke har den nødvendige danske kvalificerede arbejdskraft til rådighed. Vi har vidst i 10 år, at vi ville stå med et overskud af ufaglærte, men alle parter har gjort for lidt ved det, siger Stenbæk.
/ritzau/
