Topchefer vil gøre København til finanscentrum i Norden

Infrastruktur

04/09/2017 09:06

Nick Allentoft

I en fælles kronik appellerer store navne fra finanssektoren for, at Danmark skal udnytte brexit.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En gruppe af de tungeste chefer i den finansielle sektor i Danmark har sat sig sammen for at udnytte briternes farvel til EU.

De vil tiltrække sig en række af de medarbejdere og virksomheder, der vil forlade Londons finanscentrum som følge af brexit, der samtidig fratager dem muligheden for at lave bankforretning i det øvrige EU.

I en fælles kronik i Børsen skriver blandt andre Allan Polack, koncernchef i PFA Pension, Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit, og Nikolaj Kosakewitsch, administrerende direktør for Københavns Fondsbørs, at det vil være en stor gevinst for Danmark at lokke virksomheder og medarbejdere til København.

- Hvis vi skal lykkes med at trække endnu mere til, skal vi have gjort omverdenen opmærksom på fordelene ved København, skriver de.

- Den opgave er vi nu – på tværs af banker, realkreditinstitutter, pensionsselskaber, kapitalfonde og erhvervsorganisationer – gået sammen om at løfte i forbindelse med initiativ om at gøre København til et nordisk finansielt centrum.

I et interview med Børsen siger PFA-chef Allan Polack, at Danmark har en god mulighed for at tiltrække en del af de folk, der flytter fra London som følge af brexit.

- Jeg kan godt se for mig, at Danmark kan tiltrække over 1000 ansatte fra London årligt, men det afgørende er ikke, om det sker i 2018 eller 2019. 

- Når København først er blevet en finansiel hub, så vil det gå stærkt, siger han. 

Polack har været formand for en arbejdsgruppe i regi af tænketanken Axcelfuture, hvor også chefer fra en række af landets største finansielle virksomheder har deltaget.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.