Unge kvinder flytter og efterlader unge mænd i provinsen

Infrastruktur

27/01/2016 11:16

Nick Allentoft

Mænd i aldersgruppen 18-29 skal spejde længe efter jævnaldrende kvinder i provinsen, viser en ny analyse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er et stort overtal af unge mænd i landets mindste og mest yderligt liggende kommuner.

Der er klart flest yngre mænd i alderen 18-29 år på øerne og i de jyske udkantskommuner, mens de unge kvinder udgør majoriteten i de to største byer.

Det viser en analyse fra Ugebrevet A4 baseret på tal fra Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2015.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Forskellen er størst på øerne og især på Ærø, hvor antallet af unge mænd er 75,5 procent højere end antallet af unge kvinder. På Samsø er der 54,5 procent flere mænd, mens tallet for Læsø er 43,5 procent.

I det jyske har Norddjurs Kommune 35,4 procent flere unge mænd end kvinder. Herefter følger Lemvig og Billund, hvor forskellen udgjorde henholdsvis 31,1 og 29,5 procent.

Foreningen Danmark på Vippen, som er en sammenslutning af kommuner, virksomheder, organisationer og privatpersoner, vil have de specialiserede uddannelsestilbud tilbage til yderområderne.

- Når man flytter uddannelser over gymnasieniveau til de fire universitetsbyer, så er der primært håndværksuddannelser tilbage i det lokale Danmark, og det tiltaler unge mænd mere end unge kvinder, siger bestyrelsesmedlem Kim Ruberg til Ritzau.

Han vil se politisk handling, for at få flere kvinder til at blive i provinsen.

- Hvis der blev flere penge og uddannelser tilbage i det lokale Danmark, ville det blive mere attraktivt at bo der. Så ville der komme bedre huspriser, og vi kunne fastholde nogle flere mennesker.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) fastslår i en mail til Ugebrevet A4, at der skal være adgang til gode videregående uddannelser i hele Danmark. Derfor vil han se på sagen.

- Mit ministerium vil i 2016 belyse mulighederne for, at videregående uddannelser i højere grad kan gennemføres andre steder end på det geografiske udbudssted i samarbejde med lokale og regionale aktører eller gennem e-læring, står der i svaret fra ministeren.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.