Vi har det laveste antal offentligt forsørgede i 10 år

Velfærd

19/3/18 9:41

Freja Eriksen

Danmarks Statistik har mandag udgivet tal for, hvor mange offentligt forsørgede der var i fjerde kvartal.

Der bliver færre danskere på offentlig forsørgelse.

Fra tredje til fjerde kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede med 9000 personer til i alt 718.200.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene omfatter personer mellem 16 og 64 år. SU-modtagere indgår ikke i statistikken.

Ifølge Dansk Erhverv er det det laveste antal siden 2007.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

- Faldet i antallet af offentligt forsørgede skal naturligvis ses i lyset af det stærke opsving på arbejdsmarkedet.

- Beskæftigelsen satte rekord omkring årsskiftet, og det smitter heldigvis også af på antallet af offentligt forsørgede, lyder det i en analyse fra cheføkonom Steen Bocian.

Hos Dansk Erhverv mener man dog, at de lidt over 718.000 personer stadig er for mange:

- Man burde derfor også udnytte det økonomiske opsving, hvor virksomhederne har behov for flere hænder, til at gennemføre yderligere reformer, som kunne sikre yderligere fald i antallet af offentligt forsørgede.

Fra tredje til fjerde kvartal er antallet af personer i ressourceforløb steget med 500.

Antallet i jobafklaringsforløb er dog faldet med 100 personer. Det er hermed første gang, siden ordningen blev oprettet, at antallet i jobafklaring har været faldende, skriver Danmarks Statistik.

Jobafklaringsforløbet har eksisteret siden 2014. 

Forløbet betyder, at sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb.

Her vil de uden tidsbegrænsning modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. 

Kommunalfakta: Her er flest og færrest på offentlig forsørgelse

Sådan fordeler andelen af offentligt forsørgede sig rundt om i kommunerne i procent, når SU-modtagere ikke medregnes:

1. Lolland: 33,4 procent.

2. Langeland: 31,4 procent.

3. Læsø: 28,4 procent.

4. Samsø: 27,8 procent.

5. Odsherred: 27,7 procent.

6. Bornholm: 27,4 procent.

7. Guldborgsund: 27,2 procent.

8. Nyborg: 26,1 procent.

9. Morsø: 26,1 procent.

10. Ærø: 25,9 procent.

11. Frederikshavn: 25,7 procent.

12. Kalundborg: 25,4 procent.

13. Thisted: 25,4 procent.

14. Vordingborg: 25 procent.

15. Norddjurs: 24,3 procent.

16. Haderslev: 24,2 procent.

17. Faaborg-Midtfyn: 24,1 procent.

18. Jammerbugt: 24 procent.

19. Kerteminde: 23,8 procent.

20. Tønder: 23,8 procent.

21. Svendborg: 23,7 procent.

22. Randers: 23,7 procent.

23. Skive: 23,7 procent.

24. Hjørring: 23,7 procent.

25. Sønderborg: 23,6 procent.

26. Struer: 23,6 procent.

27. Nordfyns: 23,4 procent.

28. Assens: 23,3 procent.

29. Vesthimmerlands: 23,1 procent.

30. Brøndby: 23 procent.

31. Aabenraa: 23 procent.

32. Brønderslev: 22,9 procent.

33. Slagelse: 22,7 procent.

34. Fredericia: 22,6 procent.

35. Mariagerfjord: 22,6 procent.

36. Esbjerg: 22,4 procent.

37. Ikast-Brande: 22,1 procent.

38. Lemvig: 22,1 procent.

39. Ringkøbing-Skjern: 22,1 procent.

40. Horsens: 22 procent.

41. Ishøj: 21,9 procent.

42. Odense: 21,9 procent.

43. Syddjurs: 21,9 procent.

44. Næstved: 21,8 procent.

45. Viborg: 21,8 procent.

46. Halsnæs: 21,3 procent.

47. Holbæk: 21,2 procent.

48. Varde: 21,2 procent.

49. Albertslund: 21,1 procent.

50. Billund: 21,1 procent.

51. Odder: 21,1 procent.

52. Herning: 21 procent.

53. Middelfart: 20,9 procent.

54. Sorø: 20,7 procent.

55. Holstebro: 20,6 procent.

56. Faxe: 20,5 procent.

57. Vejen: 20,5 procent.

58. Silkeborg: 20,3 procent.

59. Stevns: 20,2 procent.

60. Kolding: 20,1 procent.

61. Ballerup: 20 procent.

62. Fanø: 20 procent.

63. Ringsted: 19,7 procent.

64. Vejle: 19,3 procent.

65. Helsingør: 19,2 procent.

66. Aalborg: 19,2 procent.

67. Herlev: 19,1 procent.

68. Rødovre: 19,1 procent.

69. Aarhus: 19 procent.

70. Høje-Taastrup: 18,9 procent.

71. Hedensted: 18,9 procent.

72. Køge: 18,7 procent.

73. Glostrup: 18,5 procent.

74. Hvidovre: 18,5 procent.

75. Rebild: 18,5 procent.

76. Gribskov: 18,3 procent.

77. Frederikssund: 17,8 procent.

78. Favrskov: 17,6 procent.

79. Skanderborg: 17,6 procent.

80. Tårnby: 17,4 procent.

81. Greve: 16,5 procent.

82. Lejre: 16,5 procent.

83. Fredensborg: 16,4 procent.

84. Gladsaxe: 15,9 procent.

85. Hillerød: 15,9 procent.

86. Roskilde: 15,8 procent.

87. København: 14,8 procent.

88. Solrød: 14 procent.

89. Furesø: 13,7 procent.

90. Frederiksberg: 13,4 procent.

91. Vallensbæk: 13,3 procent.

92. Dragør: 13,1 procent.

93. Egedal: 12,8 procent.

94. Allerød: 12,3 procent.

95. Hørsholm: 12,2 procent.

96. Rudersdal: 12,2 procent.

97. Lyngby-Taarbæk: 11,9 procent.

98. Gentofte: 10,7 procent.

De regionaliserede tal er ikke sæsonkorrigerede og afviger derfor fra landstallet.

Det bemærkes, at antallet af sygedagpengemodtagere vurderes underopdateret med op mod 5 procent for seneste kvartalsopgørelse.

Samtidig vurderes de seneste kvartalstal for antallet af barselsdagpengemodtagere (fuldtidsmodtagere) overvurderet med op til 11 procent på grund af manglende indberetninger af personernes timefradrag i barselsdagpengeudbetalingerne.

Kilder: Danmarks Statistik og Ritzau.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.