Hvem er crowdfunding for?
Der kan være mange grunde til, at man vælger at benytte sig af crowdfunding. Hvis man starter en lille enkeltmandsvirksomhed som freelance grafiker eller webudvikler kan det være, at man har brug for en lille sum penge til at komme i gang.
Crowdfunding kan også være til stor hjælp, hvis man står overfor at skulle åbne en større forening, en tøjbutik eller en restaurant. Det er nemlig ikke altid, at man selv har haft mulighed for at spare de helt store beløb op eller kan få hjælp fra sin bank.
Der findes ingen specifikke regler for, hvilke projekter, der må blive støttet gennem crowdfunding. Som udgangspunkt er det vigtigt, at man præsenterer sin idé så positivt og indbydende som muligt for de potentielle investorer, og får dem med på idéen.
Før man søger om crowdfunding er det en god idé at danne sig et overblik over, hvor mange udgifter man kommer til at have i opstartsperioden samt hvor mange udgifter og indtægter man kommer til at have månedligt. Mange virksomheder og pre-startups knækker nakken halvvejs igennem fordi, udgifterne til markedsføring, produktion etc. blev for store.
Når man kommer i gang med processen, plejer det at være en god ide at blogge eller fortælle løbende om udviklingen sådan, at man holder momentum eller hypen omkring fundingen i gang. Alt for få virksomheder lykkes ikke med crowdfunding netop fordi, de gør for lidt opmærksomhed på deres produkt.
Der findes flere forskellige hjemmesider, hvor man kan søge om crowdfunding. Det er ikke den mulighed, som de fleste virksomheder benytter sig af, og de projekter, der får crowdfunding, er ofte innovative — som eksempler kan nævnes spiludviklere og andre kulturelle projekter.
4 former for crowdfunding
Der findes 4 former for crowdfunding, som du her kan danne dig et overblik over.
Donationsbaseret crowdfunding: Her får du rene donationer fra investorerne. Denne type crowdfunding bliver oftest givet i forbindelse med velgørenhedsprojekter, og da den minder om offentlige indsamlinger er den underlagt de samme regler. Donationsbaseret crowdfunding skal derfor både anmeldes til Indsamlingsnævnet og indberettes til SKAT.
Rewardbaseret crowdfunding: Her får investorerne en belønning for deres finansiering. Denne belønning kan tage mange forskellige former, idet det kan være alt fra materielle belønninger til at deres navn bliver nævnt som reklame. Hvis belønningen er betydeligt mindre værd end selve investeringen, vil den overskydende værdi af investeringen blive betragtet som en donation, som der derfor vil skulle betales skat af.
Lånebaseret crowdfunding: Ved denne form for crowdfunding låner du penge af dine investorer. Der kan være tale om en eller mange forskellige investorer, og de kan både være professionelle og private. Laanpenge-nu.dk, som lever af, at rådgive personer mener at dette kan være en god løsning.
Aktiebaseret crowdfunding: Denne type crowdfunding bliver også kaldt egenkapital-crowdfunding og indebærer, at investorerne får en anden i virksomheden, de investerer i.
Hvilken type crowdfunding du skal gå efter, afhænger af omfanget og typen af dit projekt. Til en start kan du fremlægge din idé på en eller flere forskellige crowdfunding hjemmesider og se, hvilken feedback du får fra investorerne samt hvilken form for crowdfunding, de er interesserede i at yde.
