Der er meget snak om en grøn omstilling af energi i disse dage. Næsten alle ønsker, at Danmarks (og resten af verdens) forbrug af fossile brændstoffer nedsættes og udslippet af CO2 mindskes. Der er dog udfordringer forbundet med dette ellers så noble mål og det virker til, at det kan være svært at nå i mål med ønsket. I det følgende ser vi på Danmarks klimamål, hvordan det går med den grønne omstilling, og hvilke ambitiøse tiltag, der er blevet sat i værk.
Løsningerne skal findes globalt
Fordi klimaudfordringer er globale, skal løsningen også findes i fællesskab landene imellem. Vi lever i en globaliseret verden, og derfor hænger alt uløseligt sammen – også klimaudfordringer. Mange løsninger skal findes på et højere plan som for eksempel i regeringen og på EU-plan. Her har den almindelige borger ikke særlig stor indflydelse. Der er dog områder, hvor vi som individer sagtens kan gøre en forskel. Her kan for eksempel nævnes vores internetforbrug. Data lagres i datacentre på servere rundt om i verden, hvorfra det bliver sendt ud til forbrugerne, når vi skal bruge det til streaming, gaming på nettet og andet. Det kræver energi at nedkøle de store servere og strøm at sende data rundt, hvilket frigiver CO2. Der er dog tiltag, du kan gøre for at mindske dit CO2-forbrug. Nogle techgiganter er nemlig mere miljøvenlige end andre. Samtidig gøres der meget for, at disse techgiganter bliver mere regulerede og underlagt samme lovgivning som alle andre.
Det er dog ikke kun, når vi streamer og gamer på nettet, men også når vi surfer og shopper online, at vi bruger strøm og net. Når du skal betale for noget på nettet, sker det ofte gennem virksomheder som for eksempel PayPal, Trustly, og Skrill, der er de mest brugte som betalingsmuligheder hos blandt andet online kasinoer, madleveringsservices, diverse webshops og hos streamingtjenester. Disse virksomheder bliver brugt meget, når vi er på nettet. De gør da også deres for at passe på miljøet. For eksempel er PayPal i særdeleshed bevidste om det aftryk, de sætter, og de forsøger gennem diverse strategier at være så bæredygtige som muligt. De er dermed blandt en lang række virksomheder, der har fokus på bæredygtighed. Men hvordan står det egentlig til i Danmark?
De danske klimatiltag
Selvom vi er et lille land, har Danmark en ganske anselig og vidtrækkende klima- og energipolitik. Denne politik dækker over mange grene og spænder helt fra de overordnede målsætninger om, at der skal reduceres i mængden af skadelige drivhusgasser til en detaljeret plan om regulering af energiproduktion.
Og det går faktisk godt med Danmarks ambitiøse klima- og energipolitik. Danmark befinder sig i en stabil førerposition, når det kommer til udviklingen af grønne energiløsninger, især fordi vi har så stort et fokus på vedvarende energi med blandt andet vindmøller og en effektivisering af energiforbruget.
Men hvad er det så vi vil i Danmark med klima- og energipolitikken? Jo, det er blandt de danske klimamål, at vi skal være uafhængige af kul, olie og andre fossile brændstoffer i 2050. Disse skal erstattes af sol- og vindenergi samt af biomasse og geotermi. Det lyder måske meget ambitiøst, men det er ifølge regeringen og forskerne meget sandsynligt, at det kan lykkes med disse højtravende og flotte klimamål.
Ofte går debatten på, at Danmark ikke kan gøre noget, fordi vi er et lille land og det, vi gør, vil ikke gøre en forskel. Det er dog ikke sandt. For selvom vores tiltag ikke vil have lige så stor indflydelse på klimaet, som hvis for eksempel Kina eller USA gør det samme, har lidt også ret. Det er desuden vigtigt, at vi tager ansvar for vores land og vores rolle i klimakrisen og forsøger at være så grønne og bæredygtige som muligt. Som det gamle ordsprog siger; gør mange bække små en stor å. Der bliver også hele tiden holdt klimatopmøder og fastsat nye målsætninger for reduktionen af drivhusgasser, og derfor er det godt at være på forkant med udviklingen. Det kan bestemt betale sig at være ambitiøs på klimaområdet.
