52-årige Peder Hvelplund blev valgt til Folketinget for Enhedslisten ved valget i 2019. Foto: Enhedslisten

Enhedslisten: Udsatte borgere skal have førsteret til covid-vaccine

Sundhed

27/08/2020 14:04

Pelle Lindegaard Bügel

Når vaccinen mod coronaviraen er på plads, stiller Enhedslisten krav, om at borgerne i udsatte boligområder skal forrest i køen.

Det er borgerne i landets udsatte boligområder, der skal stå forrest i vaccine-køen, når en vaccine mod covid-19 rammer det danske sundhedsvæsen. Det skriver Danmarks Radio.

Spørgsmålet om, hvem der skal have ret til vaccinen mod covid-19 i førte omgang, trænger sig på, fordi der efter al sandsynlighed ikke vil være nok vaccine til alle i første sending. 

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund er klar i spyttet, om hvem han synes, der skal stå forrest, når danskerne skal vaccineres mod coronavirus:

- Når vi får en vaccine, så kan alle ikke få, og derfor skal det være en sundhedsfaglig vurdering. Og det bliver en vurdering af, hvem der er i størst risiko for at blive smittet. Nogle af dem, der i særlig grad er i risikogruppen, det er folk, der bor i socialt belastede boligkvarterer. Her har smitten været mest udbredt, siger han til Danmarks Radio.

V: Indvandrere er skyld i stor smitte i udsatte områder

De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren og SF's ditto, Kirsten Normann-Andersen bakker op om idéen.

Venstres Martin Geertsen er imod forslaget, da han mener, at smitteudbredelsen i de udsatte boligområder skyldes, at de etniske minoriteter ikke har forstået retningslinjerne.

Dansk Folkeparti er også imod, da de ikke mener, at der en større risiko forbundet med at bo i lejlighed fremfor en villa.

Dog giver alle partier udtryk for, at sundhedspersonalet i den forreste frontlinje mod covid-19 skal stå først for, når vaccinen er klar.

 

 

 

 

 

 

 

Mest Læste

Annonce