Produktionen vil gøre minen til verdens største.
Lige nu læser andre
I dag ligger verdens største kulmine i den amerikanske delstat Wyoming.
Snart bliver den amerikanske kulmine, der går under navnet Black Thunder, fravristet sin titel som verdens største.
Indiens største kulproducent, South Eastern Coalfields Ltd, har offentliggjort, at de inden for få år vil gøre Gevra-minen til verdens mest produktive kulmine.
Det skriver polske WNP.
Målet er en årlig produktion på 63 millioner tons i regnskabsåret 2026 til 2027, hvilket vil bringe den indiske mine foran de nuværende topnavne i USA, herunder netop Black Thunder-minen i Powder River Basin i Wyoming.
Læs også
Direktør i SECL Harish Duhan siger i et interview med det indiske nyhedsbureau PTI, at Gevra alene næste år vil kunne nå et niveau, der gør den til verdens nummer et.
Virksomheden har planlagt en udvidelse, der vil overhale Black Thunder, som i dag ligger på omkring 61 til 62 millioner tons om året.
For indeværende regnskabsår lyder målsætningen på 56 millioner tons fra Gevra. Ifølge selskabet er forberedelserne på plads, blandt andet via en styrket jernbaneinfrastruktur i samarbejde med Indian Railways, som skal sikre stabil transport af kul til kraftværker og industri.
Estimater i Europa lyder på, at Polen står for omkring 97% af den europæiske kuludvinding, og til sammenligning producerede polske kulminer 42,8 millioner tons i 2025.
Den indiske regering ønsker at øge landets samlede kulproduktion fra lidt over 1 milliard tons om året til 1,58 milliarder tons i 2030.