Får danske partier og partimedlemmer nok ud af hinanden?

Under 4 procent af vælgerne er medlem af et parti. Det kan ifølge lektor i statskundskab være en demokratisk udfordring. I et nyt Puzzle Piece præsenteres derfor fire anbefalinger til, hvordan partier og partimedlemmer kan få mere ud af hinanden.

Med under syv måneder til næste folketingsvalg er danske partier godt i gang med at mobilisere deres medlemmer til valgkamp. Problemet er, at der er ganske få partimedlemmer at mobilisere. Under 4 procent af danske vælgere er i 2018 medlemmer af et parti. 

Det kan ifølge lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab være en udfordring for partierne og dermed også for det danske demokati. Det er ikke alle partimedlemmer, der er aktive.

Men af dem der er, vil nogle være med til at føre kampagne ved traditionelle kampagneboder med balloner, pjecer og bolsjer, mens andre foretrækker at promovere partiet og dets kandidater og politik i mere uformelle fora blandt venner, kolleger og familie, og online via de sociale medier.

Partimedlemmerne varierer nemlig i deres deltagelse; der er både aktivister, ambassadører, veteraner og kandidater blandt de danske partimedlemmer, og de skal mobiliseres på forskellig vis, hvis de skal bidrage til partiets valgkamp.

Faldende medlemstal er ikke unikt for Danmark. Internationalt ser vi en tendens til, at politiske partier forsøger at imødegå denne tendens både ved at gøre medlemskab mere attraktivt, f.eks. ved at give medlemmer mere indflydelse på valg af partileder og partiets politik, og ved at tilbyde andre former for tilknytning end traditionelt partimedlemskab. Nogle partier går så langt som at give deres støtter, der blot har betalt et symbolsk beløb, mulighed for at vælge partileder, mens andre giver vælgerne mulighed for at opstille kandidater. 

Med afsæt i sin forskning og de internationale erfaringer præsenterer Karina Kosiara-Pedersen i det nye Puzzle Piece en række konkrete anbefalinger til, hvordan danske partier kan få mere ud af deres medlemmer. 
 
 
Emneord: KANDIDATERNE, Københavns Universitet, Forskning, FV2019, Valg, Vælgere, Politik, 281118
Københavns Universitet på DenOffentlige.dk På Københavns Universitet arbejder mange af vores knap 5000 forskere fra 36 institutter og mere end 200 forskningscentre med emner som sundhed, velfærd, infrastruktur, arbejdsmarked, bæredygtighe...
Aktivitet: Artikler: 8 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også