Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Svinger 600 procent - her er strømmen billigst onsdag d. 11. januar

Forbrug

10/01/2023 13:28

J. Bøgen

Man kan få strømmen rigtig billigt, hvis man planlægger det!

Vinteren 2022/2023 har, indtil videre, været usædvanligt varm.

Det kan man mene om, hvad man vil, men faktum er, at det er rart, hvis man kan spare lidt på varmen og strømmen i en tid, hvor energipriserne svinger helt vildt.

Elpriserne for onsdag d. 11. januar 2023 er kommet, men først ser vi lige på, hvordan resten af tirsdagen forløber.

Resten dagen er prisen meget konstant omkring 1,50 kroner per kW time og lidt over, hvor østdanskerne generelt slipper et par øre billigere.

Først kl. 21 når vi under 1 krone per kW time, men det gælder til gengæld også i hele landet. Fra kl. 21 og en time frem vil prisen således være 99 øre inkl. moms og afgifter, uden tariffer, og fra kl. 23 slutter vi af med døgnets billigste kW time-pris.

I Østdanmark vil strømmen således koste 61 øre per kW time, og i Vestdanmark skal man af med 59 øre per kW time.

Men i nat sker der i den grad noget!

Fra midnat og frem til kl. 6 onsdag morgen, vil prisen per kW time svinge fra 40 til 58 øre inkl. moms og afgifter, når vi ser på Østdanmark.

Men i Vestdanmark slipper man med blot halvdelen af den pris - i samme tidsrum skal man nemlig kun af med 19-24 øre per kW time!

Fra morgenstunden ændrer det sig dog, da østdanskerne i gennemsnit vil få strømmen billigere i løbet af dagen.

I Vestdanmark topper prisen to gange i løbet af dagen, første gang fra kl. 8 til 11 om morgenen og så igen fra kl. 17 til 19. Her vil strømmen koste mellem 1,37 og 1,39 kroner per kW time.

I Østdanmark kan man nyde godt af elpriser på under en krone helt indtil kl. 16, hvor prisen et par timer vil ryge op over 1,30 kroner per kW time.

Om aftenen falder priserne traditionen tro, og i Vestdanmark slutter man døgnet af med en kW timepris på 83 øre mod Østdanmarks 59 øre inkl. moms og afgifter, uden tariffer.

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time onsdag d. 11. januar.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Vær opmærksom på, at grafen ikke medregner omkostninger til netselskabet, da de varierer alt efter ens selskab og adresse samt tidspunkt på døgnet.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce