Det bliver mærkbart koldere resten af ugen efter i dag. Foto: Shutterstock
Det bliver mærkbart koldere resten af ugen efter i dag. Foto: Shutterstock

I dag slutter sommervejret for resten af ugen

Forbrug

13/07/2022 09:21

J. Bøgen

Det gælder om at nyde solen og varmen, inden vejret ændrer sig i løbet af onsdag.

Smid alt hvad ud har i hænderne og aflys alle dine aftaler! Afsted til stranden, inden det er for sent!

Okay, måske kan det kategoriseres som en overreaktion, men hvis man er glad for sol og varme, så er onsdag faktisk den sidste dage i denne omgang, man for alvor kan nyde vejret.

For over stort set hele landet er vi vågnet til en lun morgen med sol rigtig mange steder, men ude vestpå lurer en vejrændring:

En koldfront er nemlig på vej mod vores lille land.

Begynder allerede i dag

Faktisk begynder koldfronten allerede at plage det vestlige Jylland i løbet af formiddagen onsdag. I løbet af onsdagen vil den så tromle hen over resten af landet og give et mærkbart fald i temperaturer og kraftigere vind.

I det østlige Danmark kan man nå omkring 25 grader flere steder i dag, men når koldfronten allerede kl. 15 ligger over Fyn, er det en stakket frist med varme temperaturer.

Det skal dog siges, at DMI ikke forventer nogen nævneværdig nedbør eller et tungt skydække som følge af koldfronten. Så hvis du har godt med læ i haven, kan du stadig få et par dejlige dage, selvom temperaturerne ikke rammer klassisk sommerniveau.

Og i aften kan det være en god ide at finde de lange bukser og en langærmet trøje frem. Allerede fra torsdag morgen vil den koldere luft kunne mærkes, og det næste dage vil mange steder ikke komme over 20 grader på noget tidspunkt.

På billederne herunder kan du se, hvordan temperaturerne udvikler sig hen over de næste to dage. Jo mørkere rød farve, jo varmere bliver det i det givne område.

Onsdag kl. 12. Foto: DMI vejrradar

Onsdag kl. 15. Foto: DMI vejrradar

Onsdag kl. 18. Foto: DMI vejrradar

Torsdag kl. 12. Foto: DMI vejrradar

Torsdag kl. 15. Foto: DMI vejrradar

Torsdag kl. 18. Foto: DMI vejrradar

Mest Læste

Annonce