Lucas Andreas
Siden krigens udbrud er prisen på råolie steget markant.
Krigen mellem USA, Israel og Iran har ramt energimarkederne med stor styrke, og priserne på særligt olie har været på himmelflugt siden krigens begyndelse.
Hormuzstrædet, som normalt transporterer omkring 20 millioner tønder olie om dagen svarende til omtrent 20 procent af verdens forbrug af flydende olieprodukter, er blevet reduceret til næsten stilstand, og det har udløst den største forsyningsforstyrrelse i oliemarkedets historie, ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA
Derfor melder spørgsmålet sig, om det overhovedet er muligt, at oliemarkedet finder tilbage til der, hvor det var før krigens udbrud.
Det amerikanske energiministeriums analysearm, EIA, oplyser, at Brent-olien steg markant efter de militære angreb 28. februar og den efterfølgende de facto-lukning af Hormuz, mens IEA i marts beskrev Brent omkring 92 dollar pr. tønde, cirka 20 dollar højere end måneden før.
EIA forventer nu, at Brent topper omkring 115 dollar i andet kvartal 2026 og først senere falder tilbage, men stadig med en vedvarende risikopræmie indbygget i prisen.
Det væsentlige er, at oliechokket ikke stopper ved tankstationen. Olie og gas indgår i transport, gødning, plast, kemi og en lang række industrivarer, og højere energipriser forplanter sig derfor hurtigt til både fødevareproduktion, byggeri og almindelige forbrugsvarer.
Når forsyningen bliver mere usikker, stiger også udgifterne til lageropbygning, forsikring og alternative transportruter. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om midlertidig knaphed, men om dyrere energisikkerhed som ny normal.
Det er for tidligt at slå fast, at “billig olie” definitivt er fortid. Både IEA og EIA regner fortsat med, at priserne kan falde igen, hvis konflikten dæmpes og trafikken gennem Hormuz normaliseres. Men begge institutioner understreger samtidig, at usikkerheden vil holde en risikopræmie i markedet, selv når den akutte krise letter
