Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny undersøgelse: Så mange timer bruger vi på medier hver dag

Forbrug

26/01/2023 09:13

J. Bøgen

For første gang nogensinde, har en ny type medie taget førstepladsen fra flow-tv.

Medier fylder ufatteligt meget i danskernes hverdag.

Om det er at se traditionelt tv, streaming, at høre radio, at læse nyheder eller måske at være på de sociale medier, så bruger vi en rigtig stor del af vores vågne tid på en eller anden form for medie.

Faktisk viser den seneste rapport over medieudviklingen fra DR, som udkommer hvert år, at vi bruger forskellige medier godt og vel syv timer - hver eneste dag.

Der er imidlertid sket et skrev i forhold til, hvilke medier vi bruger mest.

Levende billeder som tv og streaming tegner sig for godt og vel halvdelen af vores medieforbrug, men for første gang nogensinde har streaming overhalet traditionelt tv.

Ikke engang under coronanedlukningerne blev flow-tv, som traditionelt tv også kaldes, overgået af nogen anden medieform, men 2022 var altså året.

Foto: Screenshot, DR, Medieudviklingen 2022

Radio tegner sig for 16 procent af vores medieforbrug, og det er faktisk dobbelt så meget som streaming af radio og musik.

Når det kommer til at læse, fx nyheder på nettet eller trykte medier, udgør de to poster samlet også 16 procent - altså den samme mængde som radiolytning.

Sociale medier stjæler 11 procent af vores tid, og endelig har vi spil og gaming på nettet, som vi bruger seks procent af vores tid på.

Der er imidlertid stor forskel på de forskellige grupper af danskere.

Som altid er de unge de mest digitale. Her har streaming stort set udraderet traditionelt tv, og mens traditionel radio fortsat står for 9 procent af den samlede mediebrug, er streaming af musik og podcasts dobbelt så stort.

Sociale medier samt spil og gaming fylder også rundt regnet dobbelt så meget blandt de 15-31-årige som blandt den brede befolkning.

Mest Læste

Annonce