Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

SPAR melder ud: Nu skal det være lettere

Forbrug

27/01/2023 08:26

J. Bøgen

Næste åbning bliver i næste uge.

SPAR-kæden fortsætter udrulningen af sin franchisemodel i Danmark, og det sker for at kunne tiltrække flere dygtige talenter, der drømmer om at blive købmand i egen butik.

Beslutningen om at implementere franchisekonceptet er en del af SPAR’s strategi for at styrke købmandskabet og tilbyde en attraktiv model for den nye generation af købmænd. 

"Vi vil gerne tiltrække de dygtigste købmænd, og så er det ikke økonomien, der skal stå i vejen for dem. Derfor har vi introduceret franchisemodellen, som gør det lettere for dygtige købmandstalenter at prøve kræfter med deres egen butik tidligere i deres karriere. Som franchisetager behøver man langt mindre kapital for at komme i gang, og man er mere økonomisk sikker, fordi vi tager en større del af risikoen," fortæller Esben Keller, kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb

Bygger videre på gode erfaringer

Erfaringerne fra den første franchisebutik på Ebberup på Fyn tyder på, at franchisemodellen lever op til forventningerne for både købmand og SPAR-kæden.

Købmand Jeppe Gregersen fik en flyvende start som SPAR-kædens første franchisetager, og havde allerede efter tre måneder tjent sin startkapital ind. Butikken generer stadig en flot omsætning og indtjening otte måneder senere.

De erfaringer har man nu brugt til at evaluere og udvikle yderligere på samarbejdet med købmanden og forretningsmodellen. Nu udruller SPAR franchise så med den næste butik i Ullerslev, som købmand Niels Christian Harry Bruun-Jensen skal overtage pr. 1. februar.

Han har længe gerne villet prøve kræfter med livet som købmand, så da muligheden bød sig, slog han til:

"SPARs franchise-model gør det lettere at komme i gang som købmand, fordi jeg ikke skal investere en masse fra starten, og jeg har en vis økonomisk sikkerhed. Jeg har god støtte fra baglandet til eksempelvis regnskaber, hvilket betyder, jeg har mere tid til at drive og udvikle butikken. Samtidig har jeg frihed til at lokaltilpasse butikken som købmand i egen butik. Det glæder jeg mig rigtig meget til," fortæller han.

Kortere vej fra elev til købmand

Franchisemodellen gør vejen fra elev til købmand kortere, da unge talenter kan starte op som købmænd tidligere, fordi de ikke behøver spare en stor kapital op for at købe deres egen butik.

Som franchisetager behøver købmanden kun en startkapital på 250.000 kr., og Dagrofa bistår med lokaler, inventar og koncepter, hvilket til sammenligning kan koste flere millioner kr.  

Ved at implementere franchise sammen med den selvstændige forretningsmodel, kan SPAR tilbyde mere fleksibilitet, hvilket skal være med til at åbne flere butikker i kæden.

SPAR forventer at åbne flere franchisebutikker i hele landet de kommende måneder. Den førstkommende er SPAR i Ullerslev.

Udrulningen af franchise som forretningsmodel betyder også, at moderniseringen i kæderne får fart på, da SPAR kommer med kapital til moderniseringen, når der åbnes en ny franchisebutik.

Og erfaringerne viser, at butiksmoderniseringer øger kundetilfredsheden.  

Fakta

  • SPAR-butikkerne er lokale supermarkeder, der drives af engagerede købmænd. Der er over 130 butikker fordelt over hele Danmark.

  • Størstedelen af SPARs købmænd driver en selvstændig forretning i tæt samarbejde med SPAR-kæden. Som noget nyt kan man som købmand i SPAR også vælge at blive franchisetager.

  • For at overtage en franchise-butik skal man lægge et kapital på 250.000 kr. Hvis man derimod skal være selvstændig ejer af en butik, skal man selv betale hele beløbet for butikken, hvilket ofte løber op i millionklassen.

  • Inden man kan blive franchisetager i SPAR, foretager kæden en grundig screeningproces for at sikre, at købmanden er det rette match til lokalområdets kunder og SPAR-kædens koncept.

  • Internationalt er SPAR verdens største sammenslutning af selvstændige købmænd.

  • Franchise er en internationalt udbredt og anerkendt franchiseform. SPAR franchise er udviklet sammen med førende franchise konsulenter, der har erfaring fra både Danmark og internationalt.

  • SPAR har blandt andet fundet inspiration og gjort sig erfaringer i samarbejde med SPAR-kolleger i andre lande, heriblandt Schweiz, Ungarn og Norge, hvor SPAR franchise er en integreret del af forretningsmodellen.

  • En del af pakken er et effektivt trænings- og udviklingsprogram inspireret af blandt andet McDonalds’ model, og videreudviklet af SPAR. Det bygger på en stærk kerne af erfaringer fra de mest succesfulde SPAR butikker i Danmark, som løbende udvikles og udvides.

  • Læs mere på www.blivkoebmand.dk/om-spar/

Mest Læste

Annonce