Xi Jinping har underskrevet et dekret, der tillader den kinesiske militær at udføre "særlige militæroperationer". Foto: Shutterstock
Xi Jinping har underskrevet et dekret, der tillader den kinesiske militær at udføre "særlige militæroperationer". Foto: Shutterstock

Kinas leder tillader "særlige militæroperationer" - og tilladelsen begynder i dag

Forsvar

15/06/2022 08:59

J. Bøgen

Frygten for en invasion af Taiwan i den nærmeste fremtid er lige vokset. Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har givet tilladelse til "særlige militæroperationer" - og tilladelsen starter i dag.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har underskrevet et dekret, der for alvor bringer frygten for en krig i global skala frem i mange.

Dekretet tillader nemlig det kinesiske militær at udføre "særlige militære operationer" - og tilladelsen starter i dag, onsdag.

Rusland har gennem hele krigen i Ukraine fastholdt, at der er tale om en "særlig militæroperation", så den næsten identiske ordlyd i det kinesiske dekret gør mange nervøse.

Det skriver TV2.

Dekretet skal "beskytte Kinas suverænitet"

Kina mener, at øen Taiwan er en løsrevet provins fra det kinesiske fastland, og de er fast besluttet på hurtigst muligt at indlemme øen under Kina. Det har Jinping har flere gange understreget.

Så sent som i slutningen af maj krænkede 30 kinesiske militærfly den sikkerhedszone, der er rundt om Taiwan, og det er langt fra første gang, kinesiske fly laver den manøvre.

Selvom dekretet endnu ikke er offentliggjort i fuld længde, bliver det omtalt i en kort artikel fra Xinhau - Kinas officielle nyhedsbureau. Her står der, at formålet med dekretet er, at "beskytte Kinas nationale suverænitet, sikkerhed og udviklingsinteresser" samt "beskytte verdensfreden og stabiliteten i regionen".

Og netop fordi Kina ser Taiwan som en del af Kina, kan dette tolkes i retning af, at en invasion af Taiwan vil være "beskyttelse af Kinas nationale suverænitet". Det skriver mediet dog ikke.

I alt består dekret af 59 punkter, der giver Kinas militær hjemmel til at sende fredsbevarende styrker afsted og udføre missioner med humanitær bistand. Det skriver et andet statskontrolleret medie i Kina, Global Times.

Kan være led i kinesisk valgkamp

Xi Jinping har siddet på magten siden 2012, altså to gange fem år. Normalt betyder det, at en kinesisk leder træder tilbage, men Xi Jinping har fået ændret landets forfatning, så han i princippet kan sidde på ubestemt tid.

Til efteråret er der partikongres, hvor en række højtstående ledere skal skiftes ud, så det er ikke utænkeligt, at det nye dekret er Jinpings forsøg på at sikre sig præsidentposten for endnu en periode.

For ligesom Putin taler om Ruslands tidligere storhed, har også Jinping sat gang i de tanker i Kina. Og et af de vigtige punkter i forhold til at genrejse Kina er at indlemme Taiwan.

Mest Læste

Annonce