Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Putin vil teste Danmarks grænser

Forsvar

11/5/22 6:48

Redaktionen

Danmark har et særligt ansvar for sikkerheden i Østersøregionen og Norden. Sikkerheden i regionen er tæt forbundet med vores sikkerhed og egne interesser. Det er et ansvar, der kommer til at stå sin prøve i den kommende tid.

Ansvaret for Østersøen skal løftes med vores nordiske samarbejdsparter, for det forhøjede spændingsniveau i regionen vil påvirke alle de nordiske lande. Rusland har allerede flere gange testet bl.a. svensk luftrum, og der vil utvivlsomt komme flere situationer, hvor Nordens grænser bliver afprøvet.

”I Norden har vi et tæt og stærkt forsvarssamarbejde. Jeg mødes jævnligt med mine nordiske kollegaer for at drøfte sikkerhedssituationen. Lige nu er det vigtigere end nogensinde at have et tæt samarbejde med vores allierede. Dette er et stærkt svar på den forfærdelige adfærd som Putin fremfører. Vi skal stå sammen med vores naboer om vores fælles værdier og sikkerhed, ” siger forsvarsminister Morten Bødskov inden der skal gennemføres et besøg ved den norske grænsevagt og observationsposter ved grænsen til Rusland.

De nordiske lande har en lang tradition for et tæt samarbejde – således også på det forsvarsmæssige område. Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Det samarbejde skal nu stå sin første rigtige prøve i lang tid.

I de seneste år har der været en markant udvikling i det sikkerhedspolitiske landskab - også i Danmarks nærområde. På den baggrund er det nordiske forsvarssamarbejde mere aktuelt end nogensinde, og får en stadig mere relevant rolle i dansk sikkerhedspolitik.

De nordiske lande har en lang tradition for at arbejde tæt sammen. Det gælder også på det forsvarsmæssige område. Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og finder primært sted inden for rammerne af NORDEFCO.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce