Forside Generelle nyheder Årsopgørelsen nærmer sig: Vigtig besked til alle, der skal betale...

Årsopgørelsen nærmer sig: Vigtig besked til alle, der skal betale restskat

årsopgørelse
Privat / Skats hjemmeside

Den store dag er lige om hjørnet.

Lige nu læser andre

Når foråret nærmer sig, begynder mange danskere at tænke på én særlig dato.

Årsopgørelsen lander inden længe, og for en lang række danskere betyder det, at der kommer lidt ekstra kroner på kontoen.

Andre er dog ikke så heldige.

Ifølge Skatteguiden kan hver tredje dansker nemlig se frem til at blive mødt af røde tal, når årsopgørelsen åbner den 23. marts.

For dem, der står til et skattesmæk, lyder den gennemsnitlige regning på 8.440 kroner.

Læs også

De fleste kan dog stadig nå at gøre noget ved den store regning.

“Fradragene er den store joker, der vender billedet, så en del kan i sidste ende se frem til at få penge tilbage fra skat,” siger direktør i Skatteguiden Nicolai T. G. Høgskilde.

Tjek disse fradrag

Et af de vigtigste fradrag er håndværkerfradraget, som blev genindført 1. januar 2025.

Har du fået udført godkendt arbejde i hjemmet eller fritidsboligen, kan du få op til 9.000 kroner i fradrag per person.

Det gælder kun arbejdsløn og altså ikke materialer.

Læs også

Servicefradraget er en anden mulighed. For 2025 kan du få op til 17.500 kroner per person, og beløbet er steget til 18.300 kroner i 2026. Ligesom ved håndværkerfradraget er der krav om dokumentation.

Undgå ekstraregning

Aktier kan også spille ind.

Ifølge Skatteguiden tjente 65 procent af brugerne penge på aktier i 2025 – og de penge skal der også betales skat af. Året før var tallet 57 procent.

Gevinster kan hurtigt føre til restskat, hvis man har glemt at indberette det. Derudover er der naturligvis kørselsfradraget, som mange danskere kan udnytte.

Mathias N. Scheel, der er PR- og kommunikationsansvarlig i Skatteguiden, kommer afslutningsvist med et godt råd til dem, der står til at skulle betale restskat:

Læs også

“Ved at lave en frivillig indbetaling sparer du dag-til-dag-renterne, som løber på din restskat allerede fra 1. januar. Så jo tidligere du betaler, jo færre renter betaler du,” siger han.

Ads by MGDK