Forside Generelle nyheder DMI med dyster melding om ‘ekstremregn’ i Danmark

DMI med dyster melding om ‘ekstremregn’ i Danmark

regn, rain
YuryKara / Shutterstock.com

Tendensen er klar.

Lige nu læser andre

144,6 mm.

Det var nedbørsmængden, der fik DMI’s klimatologer til at spærre øjnene op tilbage i september 2024, da Esbjerg satte ny rekord for, hvor meget nedbør der kan falde på et sted på 24 timer i september.

Den dag faldt der, hvad der svarer til to måneders nedbør. Normalt falder der cirka 74 mm nedbør på landsplan i hele september måned.

Mængden af nedbør var uden tvivl ekstrem og endte også på WMO’s (Verdens Meteorologiske Organisations) liste med 152 hidtil usete ekstreme events i 2024 globalt.

Det oplyser DMI i en pressemeddelelse.

Læs også

Klimaforandringer øger risikoen for ekstremregn

Et nyt studie, som ph.d.-studerende og klimaforsker Matthew Newell har udført, viser, at den type ekstremregn, der ramte Esbjerg, er blevet 60 procent mere sandsynligt på grund af klimaforandringer, og intensiteten af nedbøren er steget med 10 procent.

Matthews ph.d.-projektet er et samarbejde mellem DMI og DTU med titlen ‘Climate extremes and their consequences’.

Matthew Newell har længe interesseret sig for sammenhængen mellem nedbør og det hydrologiske kredsløb – på og under jordoverfladen.

Forskning som kan være med til at sikre, at samfundet bedst muligt kan tilpasse sig nutidens og fremtidens ændrede nedbørsmønstre – for eksempel ved at fremme nye løsninger til at lede vandet væk fra overfladen, når det siler ned.

Med studiet ‘Attribution of the 2024 record-breaking precipitation event in Southern Denmark to human-induced climate change’ binder Matthew hydrologien sammen med klimaforandringer og atmosfærens dynamikker.

Læs også

Resultatet overrasker ikke Matthew. Klimaforandringerne er allerede synlige.

“Studiet bekræfter, at klimaforandringer ikke kun er noget, der rammer os om 50 eller 100 år. Klimaforandringer har allerede øget temperaturen i atmosfæren og dermed også mængden af fugt og energi, der er brændstoffet til kraftig regn,” siger Matthew Newell og fortsætter:

“Studiet er med til at belyse, at det er vigtigt, at vores byer og infrastruktur sikres mod klimaforandringer.”

Ads by MGDK