I næste uge kan det ske.
Vejret er begyndt at vise sig fra en pænere side.
Selvom dagen starter med mange skyer, får vi en dag med større eller mindre huller i skydækket, hvor solen kigger igennem.
Vi slipper ikke helt for indslag af regn, men det bliver dog kun lokalt og i mindre mængder.
I Jylland og på Fyn er det især i formiddagstimerne, at der kommer enkelte byger, mens der på Sjælland også kan komme nogle i eftermiddag. Det er kun små dryp, skriver DMI.
Temperaturen tager et lille nøk opad i dag. Vi kan især på Østsjælland få 19 grader – ellers vil vi typisk ligge omkring 15 grader. Til gengæld kommer der op til frisk vind i dag.
Et højtryk er ved at bygge op syd for Danmark, og det vil de kommende dage sende lunere luft op over landet. Især lørdag kommer vi mange steder over 20 grader.
Spørgsmålet er nu, om vi får årets første sommerdag i næste uge, eller vi trækker vi atter den køligere luft ned over landet?
Næste uge
Mandag bliver det måde tørt og solrigt mange steder, men i Nordjylland vil det være skyet i perioder, og en enkelt byge er ikke udelukket.
Dagtemperaturen sniger sig op mellem 17 og 23 grader, mens det vil være en anelse køligere på Bornholm og ved Vestkysten.
Tirsdag fortsætter de gode takter, men det er nok ikke her, at årets første sommerdag falder. Dagtemperaturen kommer nemlig til at befinde sig mellem 13 og 18 grader.
Onsdag og torsdag ser heller ikke ud til at blive den store dag. Det vil fortsat være tørt og solrigt, men temperaturerne ser ud til at være uændrede eller lidt faldende.