Forside Generelle nyheder DMI med opsigtsvækkende melding: Landet bliver delt i to

DMI med opsigtsvækkende melding: Landet bliver delt i to

Skyer trækker ind over blå himmel
Shutterstock

Hele Danmark kommer ikke til at opleve det samme på vejrfronten.

Fredagsvejret bliver forskelligt i øst og vest.

I den vestlige del af landet bliver det skyet, og i løbet af dagen kommer der regn og byger vestfra.

Ud på eftermiddagen går regnområdet langsomt i opløsning og når derfor ikke videre mod øst.

I den østlige del af landet får man først på dagen stor glæde af solen, men efterhånden trækker flere skyer ind vestfra og sender en enkelt byge eller to ind over Sjælland.

På Bornholm passerer en del skyer i formiddag. Selvom der ikke er meget vind i dag, undtagen ved kysterne, bliver der brug for en jakke, da temperaturen kun kommer op omkring 17 grader.

Lunest bliver det på Østsjælland, hvor temperaturen stedvis når op på 19 grader.

Det skriver DMI.

Weekendvejret

Lørdagen byder på lidt af hvert. I perioder kigger solen frem gennem skydækket, og til andre tider kommer der lidt regn.

Samtidig kan vi se frem til efterårstemperaturer på omkring 17 grader. Vinden er tiltaget en smule og er stedvis frisk.

Om aftenen bevæger et nyt regnvejr sig ind over landet fra nordvest, men det har ikke særligt travlt.

Derfor står man søndag i de syd- og østlige egne op til skyer og regn, og først i løbet af formiddagen klarer det op.

Dog må man på Bornholm væbne sig med lidt mere tålmodighed.

I resten af landet kan man se frem til sol på himlen, men måske også en byge eller to. Lidt lunere luft har indfundet sig, så vi stedvis får op til 21 grader.

Ads by MGDK