Jesper Bengtson
Kender du til skatten?
Mange glæder sig til den dag, hvor vækkeuret kan slukkes permanent. Livet som pensionist byder typisk på mere frihed samt færre forpligtelser i hverdagen.
Når man stopper på arbejdsmarkedet, begynder man samtidig at leve af de midler, man har lagt til side gennem årene.
Økonomien skifter form fra en fast lønindtægt til løbende udbetalinger fra opsparingerne.
Selvom man forlader arbejdsmarkedet, slipper man dog ikke for at bidrage til fælleskassen.
Det skriver Faglige Seniorer.
En usynlig milliardregning
Afkastet på pensionsopsparinger bliver beskattet med den særlige pensionsafkastskat (også kaldet PAL-skat, red.). Den faste afgift fortsætter ufortrødent med at køre, selvom pengene er under udbetaling.
Afgiften trækkes helt automatisk af landets pensionsselskaber og banker. Derfor bemærker de færreste danskere, at der forsvinder penge, da det ikke fremgår af årsopgørelsen fra Skattestyrelsen.
Nye tal fra skatteminister og vækstminister Jakob Engel-Schmidt viser et højt niveau for beskatningen.
I 2030 forventes borgere med udbetalte pensioner alene at overføre 15 til 20 milliarder kroner til staten.
Pengene udgør cirka en tredjedel af de forventede samlede indtægter på 46 milliarder kroner fra afgiften i 2030. Siden 1999 har staten kradset omkring 700 milliarder kroner ind på området, oplyses det.
Danmark har cirka 3,1 millioner lønmodtagere, som primært indbetaler til ordninger som ATP.
Landet tæller derudover 1,1 millioner folkepensionister. Ud af dem er det langt fra alle, der har en pensionsopsparing, fordi de var på arbejdsmarkedet i en periode, hvor ordningerne manglede udbredelse.
Bidrag til velfærden
Pensionister med en solid opsparing betaler store summer via skatten.
ndtægten fra de ældres afkast svarer næsten til prisen for at afskaffe momsen på frugt og grøntsager samt halvere afgiften på øvrige fødevarer.
Der eksisterer aktuelt ingen politiske planer om at sløjfe beskatningen, når en senior begynder at få udbetalt sin pension.
Skatteministeriet har alligevel regnet på scenariet for at kortlægge de økonomiske konsekvenser.
En afskaffelse vil få opsparingerne til at vokse yderligere over tid. Fraværet af afgiften vil øge skatteindtægterne senere, når de større ydelser kommer til udbetaling, og samtidig vil offentlige modregninger i pensionstillæg stige mærkbart.
Embedsværket noterer også to modsatrettede virkninger på arbejdsudbuddet. Et bedre afkast kan øge lysten til at arbejde, mens en større formue omvendt kan gøre det nemmere at trække sig tidligere tilbage.
