Forside Generelle nyheder Er det slut med toiletpapir? Nyt alternativ vinder frem i...

Er det slut med toiletpapir? Nyt alternativ vinder frem i Danmark

toiletpapir
Shutterstock

“Det handler helt sikkert om komfort, men særligt også om et øget fokus på hygiejne.”

Lige nu læser andre

Et kulturskifte er undervejs på de danske badeværelser.

Douchetoilettet, der vasker dig under toiletbesøg, vinder hastigt frem i danske hjem og nybyggerier.

Registreringer fra Geberit Danmark viser, at antallet af installerede douchetoiletter er tredoblet siden 2020.

“Douchetoilettet er jo egentlig et luksustoilet, og derfor er det en ret spændende udvikling, der viser, at danskerne bruger flere penge på deres badeværelser,” siger Bent Knudsen, der er direktør for Geberit Danmark, og fortsætter:

“Det handler helt sikkert om komfort, men særligt også om et øget fokus på hygiejne.”

Læs også

Mere fokus på hygiejne

I 2020 satte COVID-19 Danmark i national undtagelsestilstand og skærpede danskernes fokus på hygiejne, rengøring og sundhed i hjemmet.

Siden da er interessen for douchetoiletter tredoblet. 

“På vores messer og i showrooms mærker vi tydeligt en øget hygiejnebevidsthed. Douchetoilettet mindsker håndkontakt og kroppen bliver rengjort mere grundigt, end de fleste selv ville kunne gøre. Danskerne har fået øjnene op for, at hygiejnen forbedres markant, når man bruger vand frem for toiletpapir, præcis som når man vasker hænder,” siger Bent Knudsen.

Valget mellem vand og vane

Douchetoilettet, der er kendetegnet ved indbygget skylle- og tørrefunktion, er allerede en udbredt standard i Japan, Schweiz og Sydeuropæiske lande, men stadig et relativt nyt fænomen i Norden.

Selvom douchetoiletter er teknologisk veletablerede, peger Geberit på, at kulturelle vaner stadig sinker udbredelsen i Danmark.

Læs også

“Toiletpapir er stadig en stærk kultur i Danmark og sådan vil det nok være nogen tid endnu. Men vi ser en ny generation af boligejere, der tør gentænke hygiejne og sundhed i deres hverdag. Det er typisk sådan, at nye standarder opstår,” siger Bent Knudsen.

Ads by MGDK